Mladen Dolar: Sladder kan være de undertryktes våben

Langsomme samtaler

MP3•Αρχική οθόνη επεισοδίου

1:42

Join us for the launch of Season 6 of Biscuits & Jam on Tuesday, March 4th, 2025 with The War and Treaty’s Michael and Tanya Trotter. Learn more about your ad choices. Visit podcastchoices.com/adchoices

πριν περίπου ένα χρόνο 54:31

I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den slovenske filosof, psykoanalytiker og kulturkritiker Mladen Dolar om ungdomsoprøret i '68 og sladderens natur
Sladderen kan være et magtfuldt våben i de undertryktes modstandskamp. Det lærte den slovenske filosof Mladen Dolar, da han voksede op under Titos autoritære styre i Jugoslavien. Her så han, at sladder og rygter ikke bare var cirkulerende ligegyldigheder, men et vigtigt instrument til at sprede information.

Og netop sladder er også emnet for denne uges udgave af Langsomme samtaler, der tager udgangspunkt i Dolars nyoversatte bog, Om sladder og rygter, som er udgivet på forlaget Aleatorik. I bogen undersøger Mladen Dolar sladderens natur gennem historien og viser, hvordan rygter tilsyndeladende kan spredes på egen hånd. Ved brug af alt fra Sokrates til Kafka forsøger han at frembringe en gennemgribende essens ved rygterne og deres funktion i vores samfund i dag.
I løbet af deres samtale kommer Rune Lykkeberg og Mladen Dolar også ind på '68-oprøret i Ljubljana, en tid der formede og skabte Dolars begejstring for kritik, og et håb om at alt kan forandres. Her mødte han også filosoffen Slavoj Žižek, som han stiftede den indflydelsesrige Ljubljana-skole sammen med. Han underviser også på Ljubljana Universitet og European Graduate School.
En inspirerende og tankevækkende samtale, der flyver rundt mellem rygternes essens, ungdomsoprøret i '68 og lander på Donald Trump og Kejserens nye klæder.

130 επεισόδια

#Politik #Dagbladet Information #Internationale nyheder #Nyheder

Langsomme samtaler

Mladen Dolar: Sladder kan være de undertryktes våben

Langsomme samtaler

360 subscribers

published πριν περίπου ένα χρόνο

Μοίρασέ το

MP3•Αρχική οθόνη επεισοδίου

130 επεισόδια

#Politik #Dagbladet Information #Internationale nyheder #Nyheder

Alle episoder

Langsomme samtaler

1
Didier Fassin: Vesten har svigtet sine værdier med sin støtte til Israels ødelæggelse af Gaza 39:57

πριν 6 μέρες39:57

39:57

I over halvandet år har bomberne regnet ned over Gaza. Hospitaler, huse og infrastruktur er blevet ødelagt. Titusinder af menneskeliv er gået tabt. Hvilket medansvar har de vestlige regeringer for denne ufattelige tragedie? Det spørgsmål er udgangspunktet for denne udgave af Langsomme samtaler, hvor Rune Lykkeberg har besøg af den franske antropolog, læge, sociolog og forfatter Didier Fassin. Han er professor ved både Princeton University og Collège de France, hvor han beskæftiger sig med moralske og sociale spørgsmål; han er også en del af ledelsen på École des hautes études en sciences sociale i Paris, og så er han forfatter til bogen Moral Abdication: How the World Failed to Stop the Destruction of Gaza (2025). I Moral Abdication reflekterer Didier Fassin over det, han betegner som et politisk og intellektuelt kollaps i Vesten. I løbet af de seneste 15-16 måneder har vestlige regeringer givet køb på vigtige værdier og idealer ved at lade Israel udføre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden med voldsomme militæroperationer ind i Gaza. Fassins bog er et opråb, et debatindlæg og en opfordring til, at vi tænker over, hvordan det kunne ske. Hvordan vestlige ledere – og dermed demokratiske befolkninger – har pådraget sig en form for medansvar for noget, ingen af os rigtig kan forsvare. I løbet af samtalen gør Rune Lykkeberg og Didier Fassin status over den nuværende situation, og hvordan den kom så vidt. De tager den store tur tilbage til Fassins egen opvækst. Han fortæller, hvordan han første gang stiftede bekendtskab med Israel/Palæstina-konflikten, og hvordan den har påvirket offentlighederne i vores samfund – herunder vores regeringers forhold til demonstrationer og retten til at forsamles. Men samtalen slutter heldigvis også med et lille håb, der peger fremad.…

Langsomme samtaler

1
Evan Medeiros: Kina og USA kommer længere og længere ud i en konflikt, som kan blive rigtig farlig 45:43

πριν 13 μέρες45:43

45:43

Hvor står konflikten mellem USA og Kina? Det spørgsmål stiller Rune Lykkeberg i denne uge til Barack Obamas tidligere Kina-rådgiver, den amerikanske forfatter og professor Evan S. Medeiros --- Hvor står konflikten mellem USA og Kina? Der er tale om en konkurrencesituation, som hele tiden forekommer at intensiveres – men hvor er den på vej hen? Det spørgsmål er der næppe nogen bedre til at svare på end den amerikanske forfatter og professor Evan S. Medeiros, der igennem otte år var rådgiver for Barack Obama – de sidste to med særligt fokus netop på Kina. Evan Medeiros er født og opvokset i USA. Han startede med at læse analytisk filosofi, men skiftede siden til kinesisk og skrev efterfølgende ph.d. om internationale relationer på Cambridge University. I dag er han professor på Georgetown University og forfatter til adskillige bøger, herunder antologien Cold Rivals fra 2023, hvor førende eksperter – herunder Medeiros selv – analyserer de voksende spændinger i forholdet mellem USA og Kina, og hvad de betyder for fremtiden. Ifølge Medeiros afhænger USA’s fremtid i høj grad af, hvordan man i Washington håndterer forholdet til Beijing de kommende år. Hvis amerikanerne ønsker fremgang og respekt i verden, må de udvise større omtanke i konkurrencen med Kina, mener han. I løbet af deres samtale når Medeiros og Lykkeberg omkring de historiske rødder for den årtier lange rivalisering – lige fra Nixon og Kissinger over Obama og Biden og frem til Trumps tarif- og toldpolitik i dag. Men de ender i lyset. For konkurrencen med Kina behøver ikke at udvikle sig til en ny kold krig, mener Medeiros. I hvert fald så længe amerikanerne viser tilbageholdenhed og lederskab. Gør de ikke det, kan det til gengæld blive rigtig farligt.…

Langsomme samtaler

1
Noreena Hertz: Vi har aldrig før været så ensomme – og højrefløjen har forstået at bruge det politisk 50:09

πριν 20 μέρες50:09

50:09

For 25 år siden blev Noreena Hertz en international venstrefløjsstjerne med sin kritik af globaliseringen. I denne uges langsomme samtale ser hun tilbage og forklarer, hvorfor det blev højrefløjen, som vandt kampen om de ensomme og oversetes hjerter --- Da samfundene blev lukket ned i 2020, sad Noreena Hertz og skrev på en bog om ensomhed som globalt problem. Allerede dengang var den i dag 58-årige forfatter, økonom og professor ved UCL Institute for Global Prosperity ved University College London en intellektuel venstrefløjsstjerne. I 2001 havde hun udgivet bogen Den Tavse Magtovertagelse: Kapitalisme og demokratiets død , som gjorde hende til en usædvanlig talskvinde for den globaliseringskritiske bevægelse, der omkring århundredskiftet manifesterede sig ved spektakulære demonstrationer mod verdensøkonomiske topmøder og mobilisering af en ny kapitalismekritik. Men i 2020 skrev Hertz altså en opfølger til Den Tavse Magtovertagelse , som handlede om ensomhed. Ikke kun som et eksistentielt eller kulturelt fænomen, men som et resultat af årtiets politiske beslutninger. »Jeg konstaterede, at folk var blevet mere isolerede, ensomme og fremmedgjorte,« siger hun i denne uges udgave af langsomme samtaler med Rune Lykkeberg. Når Hertz lavede empiriske studier og talte med folk i forskellige lande, der følte sig ensomme, brugte de vendinger, som at »de ikke blev set«, og »ingen hørte deres stemme«. De tendenser, som hun havde studeret i flere år og sad og skrev om, blev radikaliserede af pandemien – og grebet politisk af højrefløjen: »Det var genialt af højrefløjen, at de så det her. De identificerede efter min opfattelse denne efterspørgsel hos vælgere, de tilpassede og målrettede deres strategier, så de kunne tale til det,« forklarer Hertz. I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg tager Noreena Hertz hele turen tilbage til, hvad der skete omkring årtusindeskiftet og frem til i dag: Hvorfor mistede venstrefløjen appellen til højrefløjen? Hvad kan venstrefløjen lære af folk som Meloni, Le Pen og Trump? Og hvorfor er Hertz på trods af de senere års udvikling alligevel relativt håbefuld på både venstrefløjen, de unge progressive og klimaets vegne?…

Langsomme samtaler

1
Shruti Kapila: Hvis man vil kende fremtiden for Europa, skal man kigge mod Indien 54:11

πριν 27 μέρες54:11

54:11

Vi europæere må lære at tænke os selv på samme måde, som inderne har tænkt sig selv de seneste hundrede år. Sådan siger den indiske forfatter, forsker og professor på Cambridge University Shruti Kapila i denne uges afsnit af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg. I hendes bog Violent Fraternity: Indian Political Thought in the Global Age , der udkom i 2021, gennemgår Shruti Kapila det moderne Indiens politiske idehistorie de seneste 100 år. En af pointerne i bogen er, at hvis man ser på den indiske borgerkrig, som fulgte efter uafhængigheden, så var de gamle kolonialister, briterne, slet ikke involveret i konflikten. Alle kampene var interne opgør. På samme måde, mener Shruti Kapila, må vi europæere lære at forstå, at fjenden ikke nødvendigvis er en trussel, som kommer udefra, og i stedet lære at forestille os fjenden som en trussel, der udvikles i vores egen kultur. Sådan er det allerede, mener hun, vi har bare endnu ikke fået ideerne til at se det. I løbet af Shruti Kapilas samtale med Rune Lykkeberg bliver der også tid til at runde situationen i USA. For det, som amerikanerne oplever med Donald Trump lige nu, har inderne også allerede været igennem med Narendra Modi ved magten, mener hun.…

Langsomme samtaler

1
Kim Ghattas: Folk i Mellemøsten har en ufattelig styrke til at overkomme modgang og modstand og skabe en bedre fremtid 49:22

πριν 5 weeks49:22

49:22

Over et år efter den 7. oktober, og over et år efter Israels enorme bombardement af Gaza, men også efter Assad er faldet i Syrien, og Libanon omsider har fået en ny præsident, taler Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler med Kim Ghattas om det store billede i Mellemøsten. Er der grund til håb? Og for hvem? Kim Ghattas (f. 1977) er libanesisk journalist, kommentator og forfatter. Hun har både studeret statskundskab på det amerikanske universitet i Beirut og arbejdet som korrespondent i regionen for BBC og Financial Times, og i sit professionelle virke har hun gjort brug af sit dobbeltblik til at formidle Mellemøsten til Vesten – og Vesten til Mellemøsten. Kim Ghattas har udgivet flere bøger, herunder mesterværket Black Wave fra 2020, som er et forsøg på at beskrive, hvordan Mellemøsten er blevet til det, regionen er i dag – ud fra spørgsmålet: Hvad skete der med os? Ifølge Ghattas kræver den nuværende situation i Mellemøsten, at man kan holde mindst to tanker i hovedet på samme tid: Der er grund til håbløshed, hvis man er palæstinenser, og der er grund til optimisme, hvis man er syrer. På mange måder føles det, som om vi står for enden af en epoke, og ingen aner, hvad der kommer efter, siger hun. Men som Kim Ghattas også minder os om: Folk i Mellemøsten har altid haft en ufattelig styrke til at overkomme modgang og modstand og skabe en bedre fremtid.…

Langsomme samtaler

1
Kim Stanley Robinson: Klimakampen er en gave til alle, der søger mening i tilværelsen 49:54

πριν 6 weeks49:54

49:54

Mange, der kæmpede på allieret side under Anden Verdenskrig, har siden fortalt om krigsårene som nogle af de mest meningsfulde i deres liv. Ikke fordi slagmarkens brutalitet gik deres næse forbi, men fordi det, de kæmpede for, føjede en dybere mening til deres egen eksistens. De var sammen om det gode mod det onde. For den amerikanske sci-fi-forfatter Kim Stanley Robinson, der er gæst hos Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler, er kampen mod klimaforandringerne vor tids meningsbærende generationsprojekt. Til forskel fra de store verdenskrige i det 20. århundrede handler klimakampen imidlertid ikke om at slå andre mennesker ihjel, men om at skabe varige ændringer i vores alle sammens adfærd til gavn for hele menneskeheden. Til tider kan dén opgave føles som en uoverskuelig kamp mod overmagten, men hvis man engagerer sig og tager kampen på sig, er belønningen til gengæld en følelse af dyb meningsfuldhed, mener han. Måske endda lykke. Kim Stanley Robinson er romanaktuel med Fremtidsministeriet , der netop er udkommet på dansk. En sci-fi-roman om vores hastigt forandrende klima, som samtidig kan læses som et indlæg i diskussionen om, hvordan vi – også rent praktisk – kan løse den planetariske krise. Dét og meget andet taler han med Rune Lykkeberg om i dagens episode. God fornøjelse.…

Langsomme samtaler

1
Joe Stiglitz: Vi har fået et oligarki i Amerika, som har mere magt end oligarkerne i Rusland 44:41

πριν 7 weeks44:41

44:41

Joseph Stiglitz (f. 1943) er ikke hvilken som helst amerikansk økonom. Ud over at være professor ved Columbia University og nobelprismodtager, er han også tidligere cheføkonom i Verdensbanken. Stiglitz var endda så kritisk over for Verdensbankens rolle i udbredelsen af den økonomiske globalisering og dens konsekvenser, at han endte med at blive fyret fra stillingen som cheføkonom. Stiglitz virke kan deles op i to spor, hans forskning og hans intellektuelle politiske arbejde. Især i den sidste del har Stiglitz været en enestående progressiv stemme. Både som rådgiver for og senere kritiker af skiftende amerikanske præsidenter og som forfatter til en række toneangivende bøger. Senest The Road to Freedom, hvori han kritiserer årtiers neoliberal økonomisk tænkning, og det er denne kritik, der danner udgangspunkt for ugens langsomme samtale. Joseph Stiglitz har med sit arbejde præget meningsdannelsen og magtudøvelsen i USA i et halvt århundrede. Da han i 2011 udgav en artikel i Vanity Fair om ’the 1 percent’ kom han uforvarende til at forære selve sloganet til ’Occupy Wall Street’-bevægelsens kamp mod økonomisk ulighed. Og selv om den ulighed, han i årtier har advaret imod, efterhånden er blevet til virkelighed i USA – og nu truer med at underminere det amerikanske demokrati – så er hans politiske og intellektuelle arbejde samtidig et eksempel på, hvordan ideer langsomt gennem samtaler kan forandre og forbedre vores verden.…

Langsomme samtaler

1
James Galbraith: Vi må forkaste de herskende teorier, hvis vi ikke vil gå intellektuelt og økonomisk fallit 51:10

πριν 8 weeks51:10

51:10

James Galbraith er en amerikansk økonom og professor ved Lyndon B. Johnson School of Public Affairs i Austin, Texas. Måske kender du hans efternavn, for hans far, John Kenneth Galbraith, var en umådeligt indflydelsesrig økonom, der i årtier var knyttet til Det Hvide Hus og formidlede økonomi i populære bøger som The Affluent Society . James Galbraith er fortsat i sin fars fodspor, og hans nye bog Entropy Economics , der udkommer senere i denne måned, er udgangspunktet for ugens udgave af Langsomme Samtaler. I bogen gør Galbraith og hans medforfatter, professor Jing Chen, op med, hvad de mener er årtiers fejlslagen økonomisk tænkning og præsenterer i stedet et nyt grundlag for at tænke over økonomiske spørgsmål – et grundlag med rod i livsprocesser. I løbet af samtalen når Lykkeberg og Galbraith også forbi oligarkernes indflydelse på det amerikanske demokrati, årsagerne til Bidens fejlslagne industripolitik samt hvilke konsekvenser Trumps tariffer risikerer at få for Europas økonomi.…

Langsomme samtaler

1
Jenny Erpenbeck: Ideer bliver glemt, når et system bryder sammen 42:42

πριν 10 weeks42:42

42:42

Den Bookerprisvindende tyske bestsellerforfatter Jenny Erpenbeck har vakt politisk og litterær opstandelse med sin seneste roman, Kairos . Romanen, der udkom på dansk tidligere i år, handler om to mennesker fra hver sin generation, der mødes i 1986 ved Alexanderplatz i Berlin i det kommunistiske Østtysklands sidste år. Hun er 19, han er 53 – og gift. Begge er de optaget af politiske og kunstneriske anliggender, og de udvikler et stærkt passioneret og ulige forhold, der udvikler sig lige så brutalt og voldeligt, som kommunismen i det gamle Østtyskland. Deres kærlighedsrelation bliver den prisme, romanen ser hele DDR’s kollaps igennem. Jenny Erpenbecks roman er udgangspunktet for denne uges udgave af Langsomme Samtaler. Jenny Erpenbeck (f. 1967) er selv født og opvokset i det daværende Østberlin og har i sine bøger ofte beskæftiget sig med sammenbruddet af den kommunistiske stats værdisystem og de store omvæltninger i den efterfølgende genforeningsperiode. En genforening, hun – i Kairos såvel som i hendes øvrige forfatterskab – beskriver som både en befrielse og et tab. Langsomme Samtaler går herefter på juleferie, men er tilbage igen med en hel ny sæson fra anden uge af januar. Glædelig jul og godt nytår!…

Langsomme samtaler

1
Jan-Werner Müller: Jeg ser stadig stor opbakning til demokratiet som idé 49:00

πριν 11 weeks49:00

49:00

Jan-Werner Müller er tysk politisk filosof, historiker og professor ved Princeton University. Han er særligt kendt for sine bøger om demokrati og populisme, herunder Kampen om Demokratiet , der er udkommet på dansk på Informations forlag, og som danner grundlag for ugens samtale. 2024 har været kendetegnet ved et rekordstort antal valg rundt om i verdens demokratier. Og mange steder har protestpartier vundet frem på bekostning af de gamle magtpartier. Protestpartier, som i varierende grad udfordrer selve demokratiet – lige fra AfD i Tyskland til Trump i USA. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan demokratiets fremtid ser ud. Ser vi ind i en verden, hvor de politiske kampe i demokratierne foregår mellem teknokrati og populisme, i stedet for mellem venstre- og højrefløj? Lyt med, og hør Jan-Werner Müllers analyse af 'demokratiets år' og fremtiden for demokratierne verden over.…

Langsomme samtaler

1
Michael Ignatieff: Vi står ved slutningen af den periode, som begyndte med Murens Fald 52:47

πριν 12 weeks52:47

52:47

Michael Ignatieff er forfatter, forsker og tidligere canadisk oppositionsleder. Og så er han for faste lyttere af Langsomme Samtaler en gammel kending. For Rune Lykkeberg har i tidligere udgaver af programmet talt med Ignatieff, når der har været brug for at forstå en verden i brand, der virker håbløs. Denne gang er samtaleemnet Trumps valgsejr og konsekvenserne af den. Samtalen tager udgangspunkt i Ignatieffs bog Fire and Ashes: Success and Failure in Politics , som undersøger det liberale demokrati og dets aktører. For det nederlag, som liberalismen har lidt ved Trumps sejr, er ikke det første – og heller ikke det sidste. Ignatieff mener, at liberalismen, især neoliberalismen, langsomt har undermineret sine egne institutioner og mobiliseringskraft ved at tilgodese de rigeste, frem for dem, den er sat i verden for at beskytte – og det er dette, der blandt andet har ført til Trumps sejr. Alligevel er der ingen grund til at frygte liberalismens fald i USA, mener Ignatieff, for liberalismens værdier og afledte rettigheder er så indlejrede i befolkningen, at de kræfter, der vil afskaffe dem, vil møde uoverkommelig modstand.…

Langsomme samtaler

1
Maja Göpel: Klimakrisens løsning findes ikke i kamp, men i samarbejde 49:13

πριν 13 weeks49:13

49:13

Maja Göpel er tysk politisk økonom og klima- og transformationsforsker med indsigt i samarbejdets betydning for store strukturelle forandringer. Göpel mener, at det er samarbejdet, især det brede, der er midlet til at opnå reelle klimaforandringer. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Göpel om hendes nye bog, We Can Do Better, der undersøger og beskriver, hvordan store transformationer har fundet sted gennem tiden. I Göpels optik skabes forandring ikke af den første, der handler – men af den næste. Og netop derfor er det i samarbejdet – også med dem, det ved første øjekast ikke giver mening at samarbejde med – at håbet om en grønne verden skal findes. Også selv om det lige nu ser sort ud.…

Langsomme samtaler

1
Bo Lidegaard: Vesten, som vi kender den, er død 1:31:01

πριν 14 weeks1:31:01

1:31:01

I denne særudgave af Langsomme Samtaler fortsætter obduktionen af Trumps valgsejr. Denne gang taler Rune Lykkeberg med tidligere chefredaktør og embedsmand Bo Lidegaard. Samtalen er optaget live i Imperial-biografen i København, i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet. Samtalen foregår i to dele. Den første, hvor Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard undersøger grundlaget for Trumps valgsejr, en sejr Lidegaard mener i høj grad blev vundet i kraft af de sociale mediers magt. Trump, siger Lidegaard, er en af dygtigste politikere i verden til at udnytte de sociale mediers struktur, en struktur der er bundet i én følelse: vreden. Det er vredens dynamik, der igennem de sociale medier har udbredt Trumps budskaber, og det er bekymrende, for andre politikere har utvivlsomt taget ved lære fra Trump. I anden del handler samtalen om konsekvenserne ved Trumps sejr, især for de institutioner, og den verdensorden Vesten har bygget de seneste 70 år. NATO, FN og Verdensbanken, er institutioner der, i følge Bo Lidegaard har tjent Vestens interesser, men nu for alvor er ved at blive udfordrede og magtesløse. Verden står for et vendepunkt, alternativer til Vestens globale institutioner bliver opbygget og Trumps anden valgsejr er muligvis det sidste søm i kisten for den verdensorden vi har kendt, og som Danmark i høj grad har draget nytte af. Heldigvis slutter samtalen med et håb, for selv når alt ser mørkest ud, er der altid en mulighed for en bedre verden.…

Langsomme samtaler

1
Arlie Hochschild: Hvis du vil forstå Trumps sejr, må du først forstå hans vælgeres følelser 48:46

πριν 15 weeks48:46

48:46

I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Arlie Hochschild. Hochschild er forfatter og professor ved University of California, Berkley. Hun har skrevet bøgerne Strangers in Their Own Land og Stolen Pride , hvori hun undersøger det følelsesmæssige bagtæppe for Trumps valgsejr i 2016 – som igen har vist sig aktuelt her i 2024. For Trumps valgsejr kan ikke alene forklares med henvisning til konkret politik. Han formår samtidig at tale til en vrede i den amerikanske vælgerskare, og særligt den hvide arbejderklasse har han godt fat i. Her føler mange nemlig en grundlæggende skam over ikke at have været i stand til at realisere den samme amerikanske drøm som deres forældre, selvom de i øvrigt arbejder hårdt, sådan som drømmen opfordrer dem til. Og den skam, de føler, formår Trump at vende til vrede. En vrede, der er rettet mod den øvre middelklasse, oftest repræsenteret af demokraterne og Det Demokratiske Parti. Det er denne vrede og skam, som er nøglen til at forstå Trumps valgsejr, og det er den vrede, venstrefløjen må forsøge at forstå og imødekomme, hvis den vil tilbagevinde magten.…

Langsomme samtaler

1
Rana Foroohar: Trumps valgsejr er et røverkøb for de amerikanske oligarker 35:47

πριν 16 weeks35:47