Player FM - Internet Radio Done Right
19 subscribers
Checked 10d ago
Προστέθηκε πριν από eight χρόνια
Το περιεχόμενο παρέχεται από το bylyd. Όλο το περιεχόμενο podcast, συμπεριλαμβανομένων των επεισοδίων, των γραφικών και των περιγραφών podcast, μεταφορτώνεται και παρέχεται απευθείας από τον bylyd ή τον συνεργάτη της πλατφόρμας podcast. Εάν πιστεύετε ότι κάποιος χρησιμοποιεί το έργο σας που προστατεύεται από πνευματικά δικαιώματα χωρίς την άδειά σας, μπορείτε να ακολουθήσετε τη διαδικασία που περιγράφεται εδώ https://el.player.fm/legal.
Player FM - Εφαρμογή podcast
Πηγαίνετε εκτός σύνδεσης με την εφαρμογή Player FM !
Πηγαίνετε εκτός σύνδεσης με την εφαρμογή Player FM !
Podcasts που αξίζει να ακούσετε
ΕΠΙΧΟΡΗΓΟΎΜΕΝΟ
People want to feel supported and safe at work – and inspired to innovate. What can people working at large corporations do to create this kind of environment? Saskia Mureau is the Director of Customer Digital at the Port of Rotterdam where she is harnessing digital systems to reduce emissions. She is passionate about creating inclusive workplaces where psychological safety and collaboration drive meaningful change. In this episode, Kamila sits down with Suchi to talk about why she chose to work at large corporations rather than startups. Saskia also reflects on her personal experiences, including navigating IVF while at work, and discusses how organizations can foster environments where employees feel empowered to bring their whole selves to work. Links: Saskia Mureau on Linkedin WHO infertility research BCG 2024 report on psychological safety in the workplace Suchi Srinivasan on LinkedIn Kamila Rakhimova on LinkedIn About In Her Ellement: In Her Ellement highlights the women and allies leading the charge in digital, business, and technology innovation. Through engaging conversations, the podcast explores their journeys—celebrating successes and acknowledging the balance between work and family. Most importantly, it asks: when was the moment you realized you hadn’t just arrived—you were truly in your element? About The Hosts: Suchi Srinivasan is an expert in AI and digital transformation. Originally from India, her career includes roles at trailblazing organizations like Bell Labs and Microsoft. In 2011, she co-founded the Cleanweb Hackathon, a global initiative driving IT-powered climate solutions with over 10,000 members across 25+ countries. She also advises Women in Cloud, aiming to create $1B in economic opportunities for women entrepreneurs by 2030. Kamila Rakhimova is a fintech leader whose journey took her from Tajikistan to the U.S., where she built a career on her own terms. Leveraging her English proficiency and international relations expertise, she discovered the power of microfinance and moved to the U.S., eventually leading Amazon's Alexa Fund to support underrepresented founders. Subscribe to In Her Ellement on your podcast app of choice to hear meaningful conversations with women in digital, business, and technology.…
BYLYD
Σήμανση όλων ότι έχουν ή δεν έχουν αναπαραχθεί ...
Manage series 1101876
Το περιεχόμενο παρέχεται από το bylyd. Όλο το περιεχόμενο podcast, συμπεριλαμβανομένων των επεισοδίων, των γραφικών και των περιγραφών podcast, μεταφορτώνεται και παρέχεται απευθείας από τον bylyd ή τον συνεργάτη της πλατφόρμας podcast. Εάν πιστεύετε ότι κάποιος χρησιμοποιεί το έργο σας που προστατεύεται από πνευματικά δικαιώματα χωρίς την άδειά σας, μπορείτε να ακολουθήσετε τη διαδικασία που περιγράφεται εδώ https://el.player.fm/legal.
Dansk podcast om arkitektur og byudvikling
…
continue reading
86 επεισόδια
Σήμανση όλων ότι έχουν ή δεν έχουν αναπαραχθεί ...
Manage series 1101876
Το περιεχόμενο παρέχεται από το bylyd. Όλο το περιεχόμενο podcast, συμπεριλαμβανομένων των επεισοδίων, των γραφικών και των περιγραφών podcast, μεταφορτώνεται και παρέχεται απευθείας από τον bylyd ή τον συνεργάτη της πλατφόρμας podcast. Εάν πιστεύετε ότι κάποιος χρησιμοποιεί το έργο σας που προστατεύεται από πνευματικά δικαιώματα χωρίς την άδειά σας, μπορείτε να ακολουθήσετε τη διαδικασία που περιγράφεται εδώ https://el.player.fm/legal.
Dansk podcast om arkitektur og byudvikling
…
continue reading
86 επεισόδια
Alle episoder
×I det sjette afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD vil vi gerne tale om, hvordan kirkens arkitektur kan være med til at massere os eller skubbe os i retning af bestemte oplevelser eller erfaringer. Og hvordan rum – som for eksempel kirkens rum – måske kunne være med til at muliggøre oplevelser, vi kunne kalde guddommelige?…
I det femte afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD skal det handle om orglet – og hvad musik i et kirkerum kan gøre ved os. Vi har derfor talt med både organister, musiker og forskere: organist og domkantor i Aarhus Domkirke Anne Agerskov, den danske komponist og salmedigter Janne Mark, den canadiske musiker Sarah Davachi og arkitekturformidleren Line Marschner.…
Det fjerde afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE handler om stemmen. For det viste sig – i takt med at vi bevægede os længere og længere ind i forskellige kirkerum i Danmark – at hvis vi fortæller historien om stemmen, så forfølger historien om, hvad der sker med kirkerum og kirkerums indretning, når ens forhold til Gud ændrer sig. Nemlig da store dele af de danske kirker blev luthersk-protestantiske.…
I det tredje afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD træder vi sammen med kunsthistoriker og arkitekturformidler Line Marschner ind i en moderne, danske kirke, hvis historie er betydeligt kortere end de mange middelalderlige landsbykirker, vi oftest ser i landskabet. Nemlig Islev Kirke fra 1970, der er tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner.…
I det andet afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD mødes Kasper Mikael Jacek med restaureringsarkitekt, ph.d., og projektleder ved Folkekirkens Videnscenter Maj Bjerre Dalsgaard. Hun har skrevet en afhandling om de danske middelalderlige landsbykirker, om deres arkitektur og hvordan vi forstår dem – og hvad deres fremtidspotentiale er. Sammen træder de ind i lille middelalderlige landsbykirke i Kasted på jagt efter både de store og små historier, som rummet kan fortælle.…
I det første afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD nærmer Maiken Vibe Bauer og Kasper Mikael Jacek sig spørgsmålet om, hvad en kirke i Danmark overhovedet er – og hvordan kirker som arkitektur, akustik, materiale og som religiøst, kulturelt og socialt rum sætter os i bevægelse. Og så er vi på jagt efter det helt store spørgsmål: Kan det endda være et sted, hvor vi kan have helt særlige oplevelser?…
I BYLYDs portrætserie med toneangivende, danske landskabsarkitekter, portrætteres Stine Poulsen, stadsgartner i Frederiksberg Kommune. Stine Poulsen er opvokset i Hillerød med Frederiksborg slot og slotshaverne som sin baghave. Hun er ud af en slægt af landskabsmalere og har en livslang kærlighedsaffære med træer.…
Rosa Lund står - sammen med sin makker Martin Hjerl - bag en af Danmarks toneangivende, nyere landskabstegnestuer. Fra begyndelsen vandt de konkurrencer og fik succes, men efter seks års succes, stoppede de op og spurgte sig selv: Var det egentlig det her, vi ville? For Rosa er livet et, hun handler sig igennem. Hun sætter sig ikke ned og tænker. Det karaktertræk mener hun skyldes en fri barndom i Hareskoven nord for København, hvor virkelystne forældre og en lilleskole med plads til alle og en legende og praktisk tilgang til læring udstyrede hende med både selvtillid og handletrang. Rosa Lund er femte portræt i BYLYDs serie med portrætter af toneangivende, danske landskabsarkitekter. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Original musik til serien komponeret og indspillet af: Eske Nørrelykke…
Ellen Braae er landskabsarkitekt og professor på Københavns Universitet. Hun var en af de første, som i 1990erne begyndte at interessere sig for transformation af industriområder og leverede forskning og tænkning, der gav værdi til de gamle bygninger og viste, hvordan historien kan give værdi til nutiden, hvis vi tør bygge lag på og omdanne med respekt for både, hvad det har været, og hvad det skal blive. Ellen Braae er opvokset på en gård på Mols, hvor hendes forældre arbejdede så intenst med jorden og dyrene, at ferie kun lod sig gøre mellem to malkninger. Ellen tilbragte barndommen på hesteryg og på cykel i Mols' bløde bakker. Det var matematikken, som havde hendes interesse, indtil hun en dag som ung stødte på betegnelsen "landskabsarkitekt" og i Den gule telefonbog tilfældigt fik fat i professor Svend Hansen, som brugte en dag med at folde faget ud for den unge Ellen, så hun på bagkant af dagen vidste, at det var det, hun ville.…
B
BYLYD
1 #78 Barndommens landskab 3 - Stig Lennart Andersson 1:09:05
1:09:05
Αναπαραγωγή αργότερα
Αναπαραγωγή αργότερα
Λίστες
Like
Liked
1:09:05I det tredje afsnit af portrætserien med toneangivende, danske landskabsarkitekter undersøger BYLYD sammen med Stig Lennart Andersson, hvad han kommer ud af, hvilke steder der har præget ham, og om der er forbindelsestråde mellem barndommens landskaber og det natursyn, han som professor og som leder af tegnestuen SLA praktiserer.…
Kristine Jensen er en af de seneste årtiers mest fremtrædende, danske landskabsarkitekter. Professor på Kunstakademiets Arkitektskole og egen tegnestuer i mange år, indtil foråret 2023, hvor det pludselig forlød, at tegnestuen var erklæret konkurs. Hendes mail og telefon blev lukket, og hun blev forbudt at tale med sine nu tidligere ansatte. Et halvt år efter tager hun med BYLYD tilbage til sin barndoms midtjyske landskaber. Undervejs fortæller hun om, hvad hun kommer ud af, hvordan hendes blik på landskab og natur blev til, og om konkursen.…
I serien Barndommens landskab tager BYLYDs tilrettelægger Niels Bjørn en række toneangivende landskabsarkitekter med tilbage til deres barndoms steder. På rejsen undersøger de, hvordan landskaberne har været med til at forme dem som mennesker og som fagpersoner. I første afsnit portrætteres Adam Bang, partner og medstifter af en af Danmarks mest succesfulde, nyere landskabstegnestuer BOGL. Adam er vokset op to meget forskellige steder i Danmark. Dels i en sydsjællandsk landsby, hvor hans kunstneriske forfædre har sat præg på huse og haver. Dels i det vestjyske, hvor han på en gård lærte at arbejde med jorden og fik kærligheden til sit fag.…
I tredje og sidste afsnit af BYLYDs serie om byfornyelsen af København, skal vi til nordvestkvarteret og se på nogle af de nyeste afprøvninger af, hvordan byen kan renoveres og fornyes på måder, der skubber på den grønne omstilling på innovative måder. Vi skal høre om energifællesskaber, røde solceller og cirkulær økonomi. Serien er udviklet af BYLYD i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommune i anledning af verdens arkitekturhovedstad 2023. Serien er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. TIlrettelæggelse og klip: Niels Bjørn…
I andet afsnit af BYLYDs podcastserie om byfornyelsen af København skal vi ind bag kontorerne, hvor byfornyelse foregår. Vi skal med ud og se på, hvornår boliger bliver så farlige og usunde at bo i, at kommunen beslutter at kondemnere dem og finde erstatningsboliger til beboerne. Og vi skal høre om, hvordan renoveringer foregår på måder, der sætter det gamle byggeris kvaliteter i højsædet. Blød by er produceret af BYLYD i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommune i anledning af at København er verdens arkitekturhovedstad 2023. Serien er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse: Niels Bjørn…
I BYLYDs nye podcastserie på tre afsnit tager vi dig med ind i arbejdet med byfornyelsen af København. Her i første afsnit har BYLYDs vært Niels Bjørn sat Øystein Leonardsen fra Københavns Kommunes byfornyelse i stævne til en gåtur på Vesterbro for at høre om historiens mest omfattende og bekostelige renovering af et kvarter. Undervejs får du også historien om, hvad der gik forud, hvor gamle huse og hele kvarterer blev revet ned, indtil først slumstormerne og senere BZ'erne begyndte at indtage husene og forsvare dem mod nedrivning. Blød by er produceret i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommunes byfornyelse og er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse og klip: Niels Bjørn…
I sjette og sidste afsnit af De glemte arkitekter tager vi til to danske sydhavsøer, Lolland og Nyord, for at gå i fodsporene af to kvinder, som har haft stor betydning for en bevaringsmæssig tilgang til udviklingen af kulturarven. På Lollands sydkyst stod byplanlægger Annemarie Rubin bag en over 40 km lang kyststrækning i en tid, hvor sommerhusene blev hvermandseje i Danmark. Hun var optaget af at bevare landskabskvaliteter og sikre alle adgang til vandet, og anlagde derfor sin store landskabsplan sådan, at grupper af sommerhuse havde kiler af landskab mellem sig. På Nyord opsøger vi en lille landsby, øens eneste, der er usædvanlig velbevaret, fordi byplanlæggeren Vibeke Dalgas udviklede måder at registrere og formidle stedets kvaliteter på, hvor det ikke bare var enkeltbygninger, som blev set som bevaringsværdige men hele bymiljøet. Det stoppede en udstykning af øen til sommerhuse, og sikrede en bevaring af landsbyen, så den i dag stadig står som et helt unikt sted i Danmark.…
I femte afsnit af De glemte arkitekter tager vi med arkitekturhistorikerne Henriette Steiner og Svava Riesto til Rødovre for at se på velfærdsarkitektur fra en tid, hvor der blev bygget enorme mængder boliger, skoler, rådhuse og parker. De finder frem til Agnete Muusfelt, en af de mange landskabsarkitekter, som har designet mange fine og mindre landskabsanlæg, der giver små lommer af grønt og rekreative muligheder i en tid, som ellers især huskes for et enormt byggeboom.…
I fjerde afsnit af De glemte arkitekter tager arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen på besøg i Kollektivhuset i Høje Søborg, et bofællesskab, som blev opført i 1950erne, og som nævnes som et hus designet af mænd. Arkitekturhistorikeren har dog gravet frem, at tre kvinder var særdeles afgørende for udviklingen af bygningens arkitektur. De sikrede en stor grad af fælles rum og funktioner, som hjalp familierne i hverdagen, og en af dem, køkkenarkitekt Ulla Tafdrup, gjorde køkkendesign til en videnskab, med opmålinger og tidstagninger for at indrette køkkenerne på måder, der sparede kvinderne tid. Det var en tid med nye visioner for boligbyggeri.…
I tredje afsnit af podcastserien De glemte arkitekter møder vi en kvinde, som ikke er glemt, men som især huskes som billedkunstner, mens hendes eksperimenterende og innovative arkitektoniske arbejder har været lidt overset. Susanne Ussing var en arkitekt, som i 1960erne og 1970erne var optaget af at opstille alternativer til det, hun så som den mandsdominerede byggebranches u-sanselige tilgang til arkitektur. I afsnittet møder vi to personer, som har kendt og arbejdet sammen med Susanne Ussing, den ene af dem var hendes livspartner, Carsten Hoff, som i dag stadig driver egen tegnestue og vedligeholder en website med Ussings arbejde.…
I andet afsnit af serien om de kvinder, som aldrig er blevet skrevet ind i arkitekturhistorien - og nu endelig bliver det - hører vi om arkitektægtepar, hvor kvinden i parret har skullet balancere hjemmeliv og arbejdsliv, og hvor det bl.a. har ført til meget innovativ arkitektur, hvor kvinderne især fandt på designløsninger, som hjalp dem i deres arbejde. Vi lærer også en arkitekt at kende, som brugte hele sin karriere på at anlægge en villavej og hus efter hus på vejen - en vej som blev kåret som Danmarks smukkeste - hvilket alligevel ikke førte til, at kvinden har fundet plads i arkitekturhistorien. Før nu.…
Bylyd har produceret en podcastserie for Realdania, som følger tre arkitekturhistorikeres arbejde med at grave glemte kvinder frem og skrive dem ind i arkitekturhistorien. Forskningsprojektet er i fuld gang, og over seks afsnit følger Bylyds Niels Bjørn med forskerne ud på gravearbejde i arkiver, hos private kilder og på steder, der kan vise, hvordan en lang række arkitekter har sat sig spor men aldrig er blevet skrevet ind i historiebøgerne. Måske blot fordi de var kvinder. Første afsnit er en introduktion til forskningsprojektet og fortæller om de utraditionelle metoder, som forskerne er nødt til at benytte for som detektiver at finde frem til kvinder, der er blevet glemt.…
Arkitekt Lin Skaufel mistede sine sanser efter en fejloperation i hjernen. Lyt til hendes historie i dette bonusafsnit i serien "Sansernes arkitektur".
Hvad er menneskets sjette sans? Er det vores intuition? Sidder den i hjernen, som arkitekt og arkitekturforsker Lars Brorson Fich mener, den gør? Eller er den snarere et udtryk, der samler alle andre sanser, som koreograf og kropsperformer Kitt Johnson formulerer det? I afsnittet Den sjette sans fortæller de to om deres arbejde og virke, og deler ud af deres særlige viden om, hvordan kroppen fungerer i relation til steder. Kitt Johnson har altid gået sine egne vegne som danser og performer. Gennem hele karrieren har hun udviklet sit eget udtryk og har i dag et internationalt ry som en performer med et helt unikt udtryk. I årtier har hun arbejdet med stedsspecifikke performances. Hun står bag festivalen Mellemrum, som hun beskriver som en vandring i et kvarter, hvor 20 mennesker inviteres til at gå sammen, og undervejs støder på performere, der interagerer med forskellige steder i kvarteret. Mellemrum er lavet for flere kvarterer i København, og har siden rejst til en række andre byer i forskellige lande. Kitt fortæller, hvordan hun måtte bede bander om lov før hun lavede Mellemrum på Nørrebro, og om Mellemrum i Macau i et kvarter beboet af migrantarbejdere, der ikke havde noget forhold og ingen kærlighed til kvarteret. Lars Brorson Fich arbejdede som arkitekt og partner på en tegnestue, hvor han byggede hospitaler, da han læste en artikel, som fik ham til at skifte spor. Det var en forskningsartikel, der påviste, at patienter på en sengestue med udsyn til et grønt område i gennemsnit var indlagte en dag kortere, end mennesker indlagte på en sengestue med udsyn til en bygning. Patienterne med udsyn til grønt rapporterede også, at de havde mindre ondt, og de fik mindre smertemedicin. For Lars Brorson Fich var det som om hans hoved eksploderede. Var arkitektur virkelig så afgørende for menneskers heling og velbefindende? Den helt direkte forbindelse mellem krop, psyke og arkitektur har siden da været hans arbejdsfelt. Lars Brorson Fich er i dag forsker på Aalborg Universitet, hvor han og en gruppe forskere benytter virtual reality til at undersøge, hvordan kroppen reagerer i forskellige rum og i forskellige sociale situationer. Især er det stressreaktioner, de måler, fordi stress er muligt at måle forholdsvis enkelt. Allerede med sin ph.d.-afhandling påviste Lars Brorson Fich, at mennesker i rum uden vinduer og andre synlige åbninger blev mere stressede af en jobsamtale-lignende situation, end mennesker i rum, hvor der var udsyn til et uderum. For forskeren handler resultatet om, at mennesket under pres klarer sig bedre, hvis det identificerer en flugtmulighed. Siden det forskningsresultat, har Lars Brorson Fich opbygget et mindre center på Aalborg Universitet, hvor en række forskere nu arbejder tværfagligt sammen om nye tilgange til arkitekturforskningen, der skal finde frem til, hvordan krop og psyke reagerer på arkitektur.…
Hvorfor sænkes støjniveauet i en børnehave, når lyset dæmpes og koncentreres på nogle få steder i stedet for at oplyse hele rummet? Det ved arkitekt og lysdesigner Asger Bay Christiansen en masse om. I en menneskealder har han nørdet i synssansen og hjernens reaktion på synsindtryk. Billedkunstner Anette Harboe Flensburg er også optaget af forholdet mellem synssansen og rum. I sine malerier skildrer hun rum uden mennesker. Men malerierne er sidste led i en kæde, der for hende begynder med modelbyggeri, og siden fotografi. Hvor er det, der sker noget spændende i rummet, når hun kigger på det gennem sin model? De to - Anette Harboe Flensburg og Asger Bay Christiansen er gæsterne i Sansernes arkitektur 5 - synssansen. Tilrettelæggelse: Niels Bjørn. Musik: Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tak til Dreyers Fond og Statens Kunstfond for støtte til serien.…
Rasmus Bredahl er kok og neurogastronom. Dvs. han ved alt muligt om, hvad der sker i hjernen, når vi spiser. Samtidig er han optaget af arkitektur og siger, at hvor vi indtager et måltid er afgørende for, hvor godt maden smager. I afsnittet Smagssansen har Bylyd bedt Rasmus om at lave en frokost og spise den sammen med en række mennesker, der alle ved noget særligt om arkitektur og mad: lektor Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet, arkitekt Rosa Lund, partner i tegnestuen STED og arkitekt David Bülow, partner i tegnestuen Primus. Original musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn…
I tredje afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur medvirker Jacob Fabricius, som er leder af Kunsthal Aarhus, og Casper Holm, som er strategisk designanalytiker. Begge har en særlig viden om lugtesansen og har begge lavet projekter, hvor lugtesansen blev sat i spil i forhold til arkitektur.…
I andet afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur taler tilrettelægger Niels Bjørn med filmkunstner Kassandra Wellendorf og tekstildesigner Kristine Mandsberg, som begge har et taktilt forhold til steder, bygninger og rum. Serien er støttet af Dreyers Fond. Musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Grafik af David Bülow. Lydmix af Maiken Vibe Bauer.…
I første afsnit af BYLYDs serie "Sansernes Arkitektur - Høresansen" fortæller Nina Gram om, hvordan vi bruger musik til at farve oplevelser af byen, og lydforsker og musiker Marie Højlund om at vælge steder på grund af lydrummet og om musik, som skal gengive stedets lyde. Musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn og udviklet med støtte fra Dreyers Fond.…
I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser? Afsnit 3 handler om de unge mænd, som fylder meget i de politiske diskussioner og i mediernes historier om de socialt udsatte områder. De unge mænd skældes ud som kriminelle og utryghedsskabende af nogle, men forsvares af andre for at blive uretfærdigt stigmatiserede. Vi går på jagt efter at finde ud af, hvordan det boligsociale griber de unge mænd an, og om der er noget i deres arbejde, som virker.…
I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser? Afsnit 2 handler om, hvordan en ny og ambitiøs folkeskole i det socialt udsatte boligområde Gellerup-Toveshøj tænkes som et løft af området, og hvordan det boligsociale arbejde kan understøtte folkeskolen.…
I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser? Afsnit 1 handler om snitfladen mellem de kommunale, sociale ydelser og det boligsociale arbejde. Vi dykker ned i, hvorfor og hvordan det boligsociale arbejde opstod, og hvordan det i dag er organiseret. Og vi er med i Urbanplanen og Hørgården i København, hvor der er et eksperiment i gang, som bruger fysisk udvikling af området som social løftestang.…
Det er afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal implementere Parallelsamfundsloven. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstår forvirring om forskningsresultater og diskussion om anbefalinger er gode eller dårlige. I seriens sidste afsnit inviterer Niels Bjørn en medvært med i studiet og fortæller om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring. Medvirkende: Ane Skak, Mogens A. Morgen, Tom Nielsen, Birgitte Mazanti, Claus Bech-Danielsen, Gunvor Christensen…
Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark? I niende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at finde svar, som er holdbare. Medvirkende: Gunvor Christensen, Clas Bech-Danielsen, Birgitte Mazanti, Jens Kvorning…
Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Altsammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. I ottende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er de fattigste, nemlig beboerne i de udsatte områder, som skal betale for omdannelser dikteret af staten? Medvirkende: Flemming Stenhøj Andersen, Sven Buch, Bodil Henningsen…
I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private investorer kommet til, som opfører private boliger i området. Pludselig er Gellerup ved at blive det eksempel, som landets øvrige udsatte områder finder inspiration fra. Men der er også kritikere. Medvirkende: Stephen Willacy, Keld Laursen, Anna Mette Exner, Tom Nielsen, Per Frølund…
For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. I sjette afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder besøger Niels Bjørn Kildeparken, taler med boligforeningen og kommunen og undersøger, hvad strategien har været. Hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er et eksperiment, hvis udfald vi umuligt kan forudsige, som forskerne insisterer på? Medvirkende: Bodil Henningsen, Sven Buch, Jens Kvorning…
Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte hårde ghettoer sat under pres, da parallelsamfundsloven blev vedtaget i 2018 og lagde magt væk fra beboerne og over til kommunerne. Niels Bjørn undersøger, hvad loven har haft af konsekvenser for beboerdemokratiet samt hvilket pres, det giver, at beboerdemokrater i stigende grad skal tage stilling til omfattende, komplekse bystrategiske spørgsmål. Medvirkende: Keld Laursen, Tina Saaby, Björn Emil Härtel Jensen, Annesophie Hansen…
Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. I fjerde afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvad det gør ved mennesker, at det kvarter, de bor i, har et dårligt image? Og hvordan undgår man at komme til at forstærke det dårlige ry, hvis man fortæller om de reelle problemer, man oplever i områderne? I fjerde afsnit får vi vidnesbyrd fra fire mennesker, som på forskellig vis bokser med konsekvenserne af deres områdes dårlige ry. Medvirkende: Anna Mette Exner, Kaltumo Gora, Conny Berling, Morten Pape…
Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I tredje afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn til Tingbjerg, hvor boligorganisationerne grunde mellem de almene boligblokke sælges til en developer, der skal bygge private rækkehuse ud fra nutidige boligdrømme. Er det farbar vej ud af den såkaldte ghettoliste? Medvirkende: Mark Vacher, Pia Nielsen, Lene Vennits, Pernille Schyum-Poulsen, Jan Albrechtsen, Anders Berg Sørensen, Michelle Svendsen, Kim Krogh…
I andet afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at afdække, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver vi klogere på, om de kritierier, som i dag bruges til at identificere, om et område er socialt udsat, eller endda defineres som en ghetto, er fagligt begrundede, eller ren politik. Medvirkende bl.a. Morten Pape, Conny Berling, Gunvor Christensen, Claus Bech-Danielsen, Jens Kvorning, Hans Skifter Andersen…
I første afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn livtag med den ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hjælpe med at omdanne de udsatte områder til steder, som flere har lyst til at bo i, hvad stiller man så op med det dilemma? Medvirkende: Tom Nielsen, Helle Hansen, Per Frølund, Jan Gehl…
Tre måneder efter, Camilla Richter Friis van Deurs tiltrådte stillingen som Københavns nye stadsarkitekt i foråret 2019, blev hun kørt ned i en alvorlig ulykke. Hun var på cykel, og ikke langt fra Rådhuspladsen, på HC Andersens Boulevard, blev hun overset af en højresvingsbilist, “en turist”, som hun siger, og havnede på hospitalet med brækket ankel. Vi forbyder derfor nu højresving i København, siger stadsarkitekten med et grin. I noget tid måtte hun udføre sit arbejde fra hospitalssengen, og siden på krykke, noget der ærgrede hende. For hun er glad for at jobbet fører hende rundt i byen og se byens udvikling på egen hånd lige som hun sætter pris på at besøge mange af de arkitekter, som tegner projekterne, for så kender hun deres argumenter og kan bedre indgå i dialogen med politikerne senere. Før hun blev stadsarkitekt var Camilla Richter Friis van Deurs partner i tegnestuen Gehl Architects og har her arbejdet med at gøre storbyer i hele verden mere menneskevenlige og bløde. I Københavns nyeste bydel, Nordhavn, var hun som rådgiver med til at sikre et stort fokus på kantzoner - arealet hvor bygningen møder uderummet, og det private rum det offentlige. Camilla Richter Friis van Deurs har forsket i danskernes brug af uderum, både i byerne og på landet. Generelt bruger vi byens rum mere, når vi bor i små boliger, mens folk på landet, der priser den skønne natur, de bor i, sjældent er ude i den. Som tidligere partner hos Gehl Architects er hun skolet i, at godt menneskeligt bydesign handler om skala, detaljer og materialer mere end om enkeltstående bygningers totalform. Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer…
Esbjerg er den seneste kommune, som har fået en stadsarkitekt. Det skete i juni 2019, hvor Morten Harder tiltrådte og blev kommunens første af slagsen. Selv ser Morten Harder oprettelsen af stillingen som udtryk for, at Esbjerg Kommunes politikere er optaget af byudvikling og af, at der skal bygges af god kvalitet. I modsætning til de andre af landets store byer er der nemlig ikke synderlig tilflytning til Esbjerg by. På trods af, at der er masser af arbejdspladser, og der også er kommet flere uddannelsesinstitutioner til byen, er det svært for Esbjerg at holde på tilflytterne. De savner byliv og bykvalitet, viser undersøgelser. Derfor er det en af stadsarkitektens vigtigste opgaver at sørge for, at Esbjerg udvikler sig med de kvaliteter, som efterspørges. Det betyder blandt andet også at fortætte bymidten med nye boliger og dermed gøre op med den tendens til parcelhusudstykninger, som har præget byen i mange år. Et af de første eksempler på den ændrede tilgang står allerede klar. Det er et nyt, muret boligbyggeri med butiksfunktioner i stueetagen, som ligger på gågaden i Esbjerg. Karéen er byggeriet døbt, fordi det er en sluttet karré. Byggeriet veksler i højden fra syv på det højeste sted og til toenhalv etage, hvor det nye hus rammer sin gamle nabo. Før han blev stadsarkitekt har Morten Harder siddet i kommunen og har arbejdet med at fremelske kvaliteterne i Karéen sammen med bygherren. Og han er i dag glad for resultatet - et byggeri med en høj detaljeringsgrad og mange kvaliteter i arkitekturen. Ud over Esbjerg by, som Morten Harder kalder Danmarks nyeste, opført efter Chicago-grid-struktur, er stadsarkitekten også manden, som fremover skal sikre kvalitet i udviklingen af Danmarks ældste by, Ribe. De to byers historie og identitet er nærmest diamentralt modsatte. Mens det i Esbjerg handler om forandring og tilpasning til nutidens behov, er arbejdet i Ribe hængt op på bevaring og fastholdelse af en ganske særlig kulturarv. Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer…
Aalborg er i fuld gang med at transformere sin havnefront og dermed sit ansigt mod verden. De seneste år er ikoniske huse skudt op som Musikkens Hus, tegnet af Coop Himmelblau og Utzon Center, der er tegnet af far og søn i fællesskab, Jørn og Kim Utzon. Samme transformation er i gang i mange andre af de større danske byer, men hvad der adskiller Aalborg er, at der side om side med de store, prestigefyldte kulturhusbyggerier, ikke kun ligger dyre ejerlejligheder med store altaner men også billige ungdomsboliger opført af den almene boligorganisation Himmerland. Den blanding er byens stadsarkitekt Peder Baltzer glad for. Da Aalborg i 1970erne fik et universitet, blev det placeret et stykke udenfor byen, og studielivet kom derfor ikke i første omgang til at præge bymidten, hvor Jomfru Anegade er berømt og berygtet som en ungdommelig festgade. Da han tiltrådte som stadsarkitekt i 2010 var det noget af det første, han kastede sig over. Der var allerede ønsker om at opføre mange flere ungdomsboliger. Men i stedet for at placere dem alle ude omkring universitetet, foreslog han at lægge nogen ind i byen, og endda helt ind på byens mest prominente steder og adresser. På den måde var det ønsket at skabe liv på havnefronten, så det ikke blev et langsomt og fredeligt pensionistkvarter. Peder Baltzer har en lang karriere bag sig i politiske organisationer såvel på kommunalt som nationalt niveau, samt som byudvikler i foreningen Realdania. Han trives i strategisk byudvikling, hvor han både kan få lov at være byplanfaglig og politisk. Han bruger kræfter på at sætte en dagsorden for byen og kommunen, men siger også, at han som nordjyde er udstyret med en sindighed, der gør, at han har brugt god tid på at opbygge tillid. Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer…
I dette afsnit af podcasten BYLYD sætter vi fokus på, hvordan branding og kommunikation kan være med til at forme byudviklingen - både på den gode og den mindre gode måde. Og så ser vi på, hvad der sker, når helt almindelige borgere tager fortællingen om byen i egen hånd. I udsendelsen møder I Johan Galster, der er administrerende direktør i idebureauet 2plus1 , der har hænderne helt nede i den strategiske kommunikations-muld og giver praktisk indblik i, hvordan arbejdet med storytelling fungerer til daglig. Han fortæller blandt andet om projektet "Visit Vollsmose", hvor man har haft fokus på potentialer i stedet for problemer for at vende billedet af brændende biler og ballade til en attraktiv bydel og besøgsmål for turister. Projektet har formået for første gang at få Vollsmose til at give positivt udslag på image-målinger. Læs mere om Visit Vollsmose her Vært og tilrettelæggelse: Tobias Moe Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktionen er: Maiken Vibe Bauer, Niels Bjørn, Kristoffer Friis Sørensen og Tobias Moe. Udsendelsen blev bragt første gang d. 11. juli 2015…
Alt for meget kreativ og økonomisk værdi går tabt i overgangen mellem midlertidige projekter og permanent byudvikling. Det mener landskabsarkitekt og forsker ved Københavns Universitet Bettina Lamm, der er en af de bærende kilder i dette afsnit af podcasten BYLYD, om midlertidighed. Ud over at tale med Bettina besøger vi det kreative fællesskab PB43, der lukkede for nylig, på en af de sidste dage. Claus Lund har været med til stifte stedet og er nu også med til at pakke det ned efter 5 år. Hør ham fortælle om processen og om de frustrationer, der er forbundet med hele tiden at være "midlertidig" og skulle finde nye steder at arbejde, når byudviklingen ruller. Billedet, der rammer udsendelsen ind, er taget netop på Prags Boulevard. I forbindelse med lukningen af stedet har fotojournalist Martin Kurt Haglund lavet en fotografisk hyldest på Netudgaven . Se fotoserien her OM BYLYD #4 Vært: Tobias Moe Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Reportage: Mads Petter Kühnel Jingle: Fredrik Auster Redaktion: Niels Bjørn, Kristoffer Friis, Tobias Moe og Maiken Vibe Bauer Udsendelsen blev bragt første gang d. 21. april 2015…
Hvordan kan film fungere som tænkehat om byen? Det udforsker BYLYD #3, som denne gang er et personligt lydessay om byen og filmkunsten. Tag lyttebøfferne på og lad dig rive med ned i nørderiet. Afsnittet er produceret af urbanist og filmmennesket Niels Bjørn og lyddesigner Maiken Vibe Bauer. BYLYD #3 handler om relationen mellem film og by. Her kan du blandt andet få svar på, hvorfor så mange tror på myten om, at folk flygtede i panik, da Lumière-brødrenes film "Tog ankommer til perron" blev vist i Paris i januar 1896. Vi lover det uventede og nørdede denne gang - og lækker lyd. OM BYLYD #3 Vært: Niels Bjørn Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktionen er: Niels Bjørn, Maiken Vibe Bauer, Kristoffer Friis Sørensen og Tobias Moe Udsendelsen blev bragt første gang d. 22. marts 2015…
Dette afsnit af podcasten BYLYD handler om Smart Cities og dit privatliv. København og andre danske byer er langt fremme med at bruge teknologi til at skabe en bedre by. Men er den smarte by lidt for smart? Skal Københavnerne overvåges endnu mere? BYLYD dykkede ned i emnet. De seneste måneder har der raset en debat omkring især Københavns Kommunes brug af ny teknologi. Flere mener landets hovedstad har glemt at inddrage borgerne i processen. Og det er fra borgerne, byen i fremtiden skal høste sin data. BYLYD #2 kigger på smart cities og overvågningen. Du skal møde Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), Liv Holm Carlsen, som har skrevet speciale om smart cities og Jesper Lund, der er næstformand i IT-Politisk forening. Vi besøger også Copenhagen Solutions Lab, som er Københavns Kommunes smart city-enhed. Vi taler med projektleder Morten Kvist, som fortæller, hvordan debatten også er med til at forbedre løsningerne i byen. OM BYLYD #2 Vært: Kristoffer Friis Lyddesign: Fredrik Auster Redaktion: Niels Bjørn, Kristoffer Friis, Lea Fløe og Tobias Moe…
Alle metropoler med respekt for sig selv vil være Green Cities. Ikke mindst vores egen hovedstad, København. I BYLYD #1 skal du møde Rikke Hedegaard Christensen, der er planlægger i Københavns Kommune og arbejder med den nye grønne strategi. Du får desuden indblik i de konkrete udfordringer, der knytter sig til forsøget på at skabe en grøn og levende by. Og så besøger vi kunstner Annette Skov , der har importeret en jysk hede til Refshaleøen i København. ‘Refshaleheden’ hedder projektet. Hvordan er et hedelandskab faldet til midt i storbyen? Og trives det? Hvorfor er det et vigtigt forsøg? Til sidst i udsendelsen besøger vi the grand old man inden for landskabsarkitektur, Stig L. Andersson. Vi tager en snak om nødvendigheden af natur og dens betydning for Danmarks fortsatte vækst og udvikling. OM BYLYD #1 Vært: Tobias Moe Varighed: 17:01 minutter – eller en cykeltur gennem byen Lyddesign: Fredrik Auster Redaktion: Niels Bjørn, Kristoffer Friis, Lea Fløe og Tobias Moe Tak til: Zetland for lån af mini-studie – det var dejligt lydtæt.…
Sjette afsnit af JACOBS SLUM handler om Mulberry Bend Park og kampen for at bevare den eneste lillegrønne oase i det, som Jacob A.Riis beskrev som kernen i det værste af slummen, nemlig The Bend, Mulberry Street, på nedre Manhattan. Kampen om parken blev nemlig også symbol på, hvad der var på spil i byens værste områder. Sjette afsnit handler også om en episode, hvor Jacob A. Riis stålsat forsøgte at finde en papegøje for at redde en døende kvindes liv. Kampen for parken og jagten på papegøjen er nemlig tæt knyttede sammen i fortællingen om Jacob A. Riis’ New York og kampen for det, som han kaldte medmenneskelige reformer af byens slumområder. Parkens åbne rum og legepladsens ubekymrede leg var intet mindre end et vidundermiddel til at sikre bedre levevilkår for den sammenstuvede befolkning i de værste distrikter af byen. OM JACOBS SLUM: Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. Jacob Holdt lægger stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Manushjælp: Niels Bjørn. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Se mere på http://jacobsslum.dk…
I femte afsnit af Jacobs slum går vi med Jacob Riis ind i de berygtede lodging houses . Lodging houses tilbød hjemløse en overnatning for et beløb så lille, at selv de fattigste kunne skrabe pengene sammen. De billige lodging houses var, ifølge Jacob A. Riis, en af hovedkilderne til byens kriminalitet og de var en del af New York, som Jacob A. Riis kendte personligt. I sine tidlige år som hjemløs havde han overnattet i de billige lodging houses , og hans nætter i dets hårde køjer havde sat så dybe spor, at han var af den overbevisning, at det var et af byens allerværste steder. I slutningen af 1800-tallet havde New York City gjort sig fortjent til titlen “De hjemløses by”. Behovet for at skabe boliger var enormt, og længslen efter hjem lige så stort. De modsætninger handler afsnit fem om. Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. Jacob Holdt lægger stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater. Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Manushjælp: Niels Bjørn. Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven.…
Jacob A.Riis var en ung mand på 23 år, da han i 1873 ankom til Chicago. Jacob havde et knust hjerte i brystlommen over sin tabte kærlighed til Elisabeth men også en stor eventyrlyst. Fjerde afsnit i serien JACOBS SLUM handler om Jacobs tidlige år i USA, hvor han rejste rundt i landet og tog jobs, først som løsarbejder, senere som strygejernssælger, før han vendte tilbage til New York, bosatte sig og gjorde karriere som reporter og slumfotograf. I perioden, hvor Jacob A. Riis begav sig ind i storbyernes slumme, havde man ikke endnu en klar idé om, hvad en storby overhovedet var. Metaforer blev derfor afgørende redskaber til at forstå storbyen. Idéer om mørke, fugtige slumområder fyldt med dårlige mennesker og lyse og rene middelklassehjem med gode borgere var normale måder at beskrive og forstå storbyen på. Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. Jacob Holdt lægger stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater. Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Manushjælp: Niels Bjørn. Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven.…
JACOBS SLUM er en podcastserie fra Bylyd med to hovedpersoner: Jacob A. Riis, den danske fotograf og reporter, og storbyens skyggeside: slummen. Idéhistoriker og journalist Kasper Jacek har fordybet sig i slummens historie og i Jacob A. Riis' historie, og over seks afsnit fletter han de to historier sammen til en spændende og afslørende fortælling, som sætter den aktuelle, danske ghettodebat i perspektiv. Jacobs slum er historien om Jacob A. Riis fra købstaden Ribe, der rejste til USA og endte som en verdensberømt reporter og fotograf, der inspirerede til sociale reformer i USA. Da han ankom, var Jacob A. Riis en af mange tusinde, fattige immigranter, som levede i New Yorks slum. Senere begyndte han at dokumentere livet i slummen, den hastigt fremvoksende storbys skyggeside. Hans brændende ønske blev at rydde slummen fra jordens overflade. OM JACOBS SLUM Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: Jacob Holdt Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Manushjælp: Niels Bjørn. Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven.…
Arkitekt Dorte Mandrup har det seneste årti opnået stor anerkendelse for sine bygninger, der ofte er radikale i deres formsprog og materialevalg. I to BYLYD-udsendelser kommer vi tæt på Dorte Mandrup og hendes kreative udviklings- og skabelsesproces. I den anden udsendelse af to handler det om Vadehavscentret, som er blevet opført ved det UNESCO-beskyttede landskab Vadehavet syd for Ribe. Tilrettelæggelse: Ane Skak og Niels Bjørn Klip: Niels Bjørn Lyddesign og mix: Maria Dønvang Med lyddesignelementer af: Jamie Louis Thurman Musik: Anouar Brahem: “Nouvelle Vague” og “Ashen Sky”…
Arkitekt Dorte Mandrup har det seneste årti opnået stor anerkendelse for sine bygninger, der ofte er radikale i deres formsprog og materialevalg. I to BYLYD-udsendelser kommer vi tæt på Dorte Mandrup og hendes kreative udviklings- og skabelsesproces. I denne første udsendelse af to handler det om Isfjordscentret, som opføres ved det UNESCO-beskyttede landskab isfjorden udenfor Ilulissat i Østgrønland. Tilrettelæggelse: Ane Skak og Niels Bjørn Klip: Niels Bjørn Lyddesign og mix: Maria Dønvang Med lyddesignelementer af: Jamie Louis Thurman Musik: Anouar Brahem: “Nouvelle Vague” og “Ashen Sky”…
Der er nogle byer, hvor musik og identitet er smeltet sammen. Aarhus i '90erne var lyden af Gnags, Helmig og TV2, København var engang Europas jazz-hovedstad - og så er der Sønderho på Fanø. Her har musik og dans gennem århundreder været en uløselig del af byens identitet og dyrkes stadig flittigt af indbyggerne. Tag med BYLYD til bal på Sønderho og til Musicon i Roskilde, hvor vi undersøger, hvordan bruger musik og kreativitet som bystrategisk udviklingsgreb. Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Foto i toppen: Gry Friis…
BYLYD handler denne gang om atmosfære. Hvor bor den? Og kan man fange den og bruge den igen? Vi spørger tre dygtige mennesker og beder dem vise det sted, som for dem bedst illustrerer begrebet atmosfære. Filminstruktør Sofie Tønsberg tager til Trudsholm Gods, der har samlet forfald i århundreder og måske netop derfor bruges uhyre flittigt som ramme for moderne menneskers mærkedage. Lyddesigner Peter Albrechtsen vælger Skydebanen legeplads som scene for et interview om, hvordan man skaber atmosfærefyldte lydrum på film. Og antropolog Kirsten Marie Raahauge bruger det restaurerede Asta Nielsen Stræde ved Valby (dér hvor Olsen Banden boede) til at forklare sin modvilje mod den stræben efter atmosfæren, som hun kalder ny-gammel og "en postmoderne længsel efter nærvær og autenticitet". Og hvad har alt det så med spøgelser at gøre? Klik og lyt. Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Vært: Tobias Moe BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Foto i toppen: Gry Friis…
B
BYLYD
BYLYD ser på, hvordan de pædagogiske og politiske strømninger har sat deres præg på skolebyggeriet gennem tiderne. Vi besøger den spritnye og internationalt berømmede Skolen i Sydhavnen, som er tegnet af JJW Arkitekter. Her har klasselokalerne glasvægge, så alle kan kigge ind og ud, og offentligheden er velkommen på taglegepladserne alle døgnets fireogtyve timer. Grænserne brydes ned, men er det ubetinget en god ide? Det spørgsmål stiller vi til professor ved Aarhus Universitet, Ning de coninck-smidth, der er ekspert i folkeskolernes historie. Om BYLYD#19 Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Foto: Torben Eskerod/JJW Arkitekter…
Hvad sker der med byen, når kæmpemæssige begivenheder som fx et OL ruller ind over? Hvordan kan man bruge megaeventen til at præge byudviklingen i en postiv retning - og kan den omvendt bruges af magthavere til at afkoble normale demokratiske processer og gennemtvinge forandringer i byen hen over hovedet på dens borgere? Det forsøger vi at finde svar på i denne udgave af BYLYD. Hør et interview med Trevor Davies om tilblivelsen af Kulturby København '96 og begivenhedens efterdønninger. Tag med til London, hvor freelancer Julie Køie gør status over det olympiske område Stratford, fire år efter OL blev afholdt dér. Og lyt til et interview med bysociolog Malte Warburg, der fortæller om, hvordan OL i Rio er blevet brugt "som anledning til at accelerere en gentrificeringsproces". Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.…
Når det regner i november, bor der normalt omtrent 1500 mennesker i Allinge på Bornholm. Men fire dage om året i juni er byen hele Danmarks hovedstad. BYLYD er taget på Folkemødet for at finde ud af, hvordan byen og borgerne håndterer kontrasterne. Og hvordan udviklingen af de fysiske rammer skrider frem. I udsendelsen møder du Mette Skjold, direktør i SLA , som har ledet et af de tre arkitektteams, der er blevet bedt om at komme med bud på en fremtidig helhedsplan . Vi spørger regionsborgmester Winni Grosbøll, hvordan hun vil bruge arkitekternes ideer - og så hører vi de lokale om deres oplevelse af Folkemødet. Det er hovedsporet. Vært og tilrettelæggelse: Tobias Moe. Klip og mix: Maiken Vibe Bauer I redaktionen i øvrigt: Kristoffer Friis Sørensen og Niels Bjørn. Foto: Emmy Laura Perez TUSIND TAK FORDI I LYTTER! BYLYD går på sommerferie nu. Vi takker af hjertet, fordi I lytter med. En stor tak også til Akademisk Arkitektforening og Dreyers Fond, der begge støtter projektet, og uden hvem det slet ikke ville være muligt at producere BYLYD i den form og med den frekvens, som vi gør nu. Vi er tilbage til august med nye udsendelser om arkitekturens kobling til samfund, politik og kunst. RING til os, skriv til os eller råb til os på facebook, hvis du har ris, ros eller gode ideer til temaer, vi skal tage op til efteråret. Find os her God fornøjelse - og god sommer!…
B
BYLYD
Biennalen i Venedig er verdens største begivenhed for arkitektur. Og BYLYD har selvfølgelig været af sted for at tage temperaturen på de vigtigste strømninger på årets udstilling. Dén er kurateret af den samfundsengagerede chilenske arkitekt Alejandro Aravena, som har givet den overskriften "Reporting from the Front" - og bedt de enkelte lande om at svare på, hvilke fronter de kæmper. I udsendelsen besøger vi blandt andet den tyske pavillon, hvor frontzonen er flygtningestrømme. Man hylder den åbenhed, som Tyskland lagde for dagen i 2015, hvor landet modtog over 1 million flygtninge uden at kny. Vi kigger også ind i den hollandske pavillon, der har FN compounds' indflydelse i konflikthærgede byer som sit fokus. Og endelig kan du lytte med på åbningsdebatten til den danske udstilling på årets biennale, "The Art of Many and the Right to Space", hvor Jan Gehl, Bjarke Ingels, Kjetil Thorsen (fra Snøhetta) og den indiske arkitekt og akademiker Anupama Kundoo diskuterer retten til rum. Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktion: Kristoffer Friis Sørensen, Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Foto: Ivan Baan…
Hvis man er syg og indlagt på en sengestue, der vender mod øst - så er der chance for, at man bliver tidligere udskrevet og bruger mindre medicin, end man gør, hvis man bor på en nordvendt stue. Sådan lidt firkantet sat op. BYLYD handler denne gang om sundhedsarkitektur - hvordan kan viden om fx rummenes organisering, lys, lyd og udsigt være med til at gøre helbredet bedre hos patienter og måske endda understøtte helbredelsen? Et ret relevant spørgsmål, da der som bekendt for tiden opføres nye supersygehuse landet over for et uoverskueligt højt milliardbeløb, og med rasende fart. Går det for hurtigt, til at man kan nå at samle tilstrækkeligt med erfaringer og dele nødvendig viden? Det spørger vi arkitekt og lektor Michael Mullins om. Susanne Dam Hoffmann er afdelingschef i afdelingen for Healthcare i C.F. Møller , en af de tegnestuer herhjemme som har beskæftiget sig mest med sygehusbyggerier. Hun indvier os i, hvordan tegnestuen arbejder med viden og forskning om sundhedsarkitektur sidst i udsendelsen. Fælles for de fleste af supersygehusene er, at de langt fra er færdige endnu. Derfor tager vi et smut forbi Center for Kræft og Sundhed i København, hvor centerchef fra København Kommune fortæller om, hvordan arkitekturen i den daglige brug er med til at give patienterne bedre forløb. Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. Redaktion: Kristoffer Friis Sørensen, Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer KONTAKT OS Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os med ris, ros eller gode ideer.…
Denne gang handler BYLYD om Moderne Drømme. Først besøger vi det særlige bo- og arbejdsfællesskab Hvitträsk , som ligger i skovene lidt uden for Helsinki. Her flyttede arkitekterne Geselius, Lindgreen og Saarinen (den ældre) ud for at søge arbejdsro og afsondring fra storbyens støj og støv. Det er en multianekdotisk bygningskompleks, som fortæller om genoprettelsen af den finske selvforståelse som selvstændig nation, om brydningen mellem myter og modernitet - og om et harmonisk konebyt. Arkitekten Anne Pind har stået for indslaget, ligesom hun har taget de fantastisk smukke billeder nedenfor. Derefter tager Niels Bjørn et kritisk greb arkitekten og tænkeren Le Corbusier, hvis moderne drømme om den perfekte boligblok-by vi, ifølge Niels Bjørn, vader rundt i ruinerne fra i dag. I indslaget kommer du også til at høre forfatteren Morten Pape, som først læser op fra sin anmelderroste og storsælgende roman Planen - som han fik Bogforums Debutantpris for i 2015. Og senere deler sine tanker om opvæksten i det socialt belastede Urban Planen i København. God fornøjelse! OM BYLYD #14 Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Vært: Tobias Moe Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer Indslag: Anne Pind Redaktion: Kristoffer Friis Sørensen, Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer…
Det meste af det nye boligbyggeri herhjemme holder sig pænt indenfor en mainstreamarkitektur. Hvis man ser bort fra de mange ikonbyggerier, der siden 90erne er skudt op, og i stedet kigger på den store, brede masse af, hvad det er for boliger, der opføres i Danmark i dag, så ligner meget hinanden. Typehuse og etagebyggeri i formater, der henvender sig til en ganske bestemt type af børne-kerne-familier. Men spørgsmålet er: Behøver det at være sådan? BYLYD stiller skarpt på selvbyggeres potentiale for at ændre bybilledet - og de barrierer, der forhindrer dem i at gøre det. Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn Vi håber, at du har nydt at lytte med. Og som altid er du meget velkommen til at skrive til os med ideer, kritik eller alt muligt andet. Kontakt os TAK TIL Akademisk Arkitektforening og Dreyers Fond. Til de tre kilder fra Almere i Holland, til Emil Andersen fra Svendborg og til Anne Romme fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.…
B
BYLYD
Det er ikke uden grund, at sukker kaldes "det hvide guld". I hvert fald har det stærkt vanedannende sødepulver været en væsentlig del af fundamentet for Danmarks og især Københavns økonomiske og arkitektoniske udvikling. I dette afsnit graver BYLYD sig ned i sukkerhistorien og ser på, hvordan sukker har præget dansk arkitektur, både i København, på de tidligere dansk-vestindiske øer og på Lolland-Falster. Selvom sukker smager sødt, er historien langt fra sukkersød. Først var der kolonisternes skruppelløse handel med slaver, og senere den mildest talt dårlige behandling, som de udenlandske roe-plukkere fik på Lolland-Falster. Er der tilstrækkeligt med spor fra den brogede historie i byens rum i dag? BYLYD er produceret i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. OM BYLYD #11 Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Musik: AOAM (Lush Records) Lydoptagelser, Vestindien: Nanna Kley og Filip Larsson Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Vi håber, at du har nydt at lytte med. Og som altid er du meget velkommen til at skrive til os med ideer, kritik eller alt muligt andet. Kontakt os…
"Synet isolerer, mens lyd inkorporerer, synet er retningsbestemt, men lyd kommer fra alle sider. Synssansen retter sig mod det ydre, mens lyd skaber en fornemmelse af indvendighed. Jeg ser på en genstand, men lyden kommer mig i møde; øjet rækker ud, men øret tager imod. Bygninger reagerer ikke på vores blik, med de sender vores lyde tilbage til vores ører." Sådan skriver den finske arkitekt og tænker Juhani Pallasmaa i bogen Arkitektur og Sanserne, hvor han kritiserer arkitekter og planlæggere for at underprioritere lydens og akustikkens betydninger for bygninger og by. I dette afsnit går BYLYD på jagt efter det tabte fokus på akustikken og ser på, hvad lyd betyder for vores erindringer, identitet og i det hele taget oplevelse af at være i live - og på, hvad der sker med vores krop og vores byer, når lyden bliver til støj. COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL '16 BYLYD #10 blev offentliggjort første gang d. 3. marts, og temaet er helt bevidst valgt som optakt til Copenhagen Architecture Festival '16, der løb fra den 10.-20. marts. Festivalen havde et særligt tema om lyd og rumlighed, som blev markeret med arrangementer og filmvisninger over hele byen, og som BYLYD var en del af. OM BYLYD #10 Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer og Tobias Moe Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Interview med Jacob Kreutzfeldt: Maiken Vibe Bauer Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Musik: Mishca Pavlovski Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn Udsendelsen blev udgives i samarbejde med Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond.…
Når denne udgave af BYLYD kommer på gaden, er det et år siden, København blev udsat for dét, som mange vil betegne som et terrorangreb. De fleste har formentlig også stadig angrebet i Paris før jul 2015 tydeligt ridset op i erindringen. Igen blev helt almindelige civile ofre, da der blev skudt vilkårligt mod mennesker, som var ude for at fejre weekenden i byens gader. Terror-angrebene har medvirket til øget overvågning og forskansning af byens rum. BYLYD starter udsendelsen foran synagogen i Krystalgade i København, hvor en sikkerhedsvagt blev skudt og dræbt i forbindelse med angrebet sidste år. Siden da har politiet bevogtet området non-stop, og der er opsat vejafspærringer, så biler ikke kan køre hen til synagogen eller biblioteket, som ligger lige over for. Hvor langt er vi villige til at gå på kompromis med de åbne og tilgængelige byrum i sikkerhedens navn? Og hvordan kan sikkerhedstiltagende skabes på en måde, så byen er både sikker og inkluderende? Det er de spørgsmål, vi kredser om i BYLYD #9 - om anti-terrorarkitektur, hvor du også møder et offer for Breiviks bombe i Oslo 2011 og kommer med til Verdens Sikreste Bygning, Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, som schmidt hammer lassen architects og SLA landskab står bag. God fornøjelse! Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Musik: Beautiful Burning World - Brokenhagen Indslag: Lena Odgaard Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn Udsendelsen blev bragt første gang d. 18.2.2016 og udgives i samarbejde med Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond.…
B
BYLYD
I dette afsnit stiller BYLYD skarpt på de fysiske rammer, som flygtninge modtages af. Vi undersøger, hvordan flygtningelejren fungerer som by. Og stiller spørgsmål til, hvordan arkitekturen kan bidrage til at forbedre flygtninges livsvilkår. Og på den måde skubbe til en mere vellykket integration. Afsnittet sparkes igang af billedkunstneren Morten Goll, der er direktør for Trampolinhuset - et mødested for flygtninge og danskere i det københavns nordvestkvarter. Han siger: "Vi startede for seks år siden med at tage rundt i asylcentrene og spørge, hvad folk havde brug for. Det første, de svarede, var - don't leave us." OM BYLYD #8 Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Indslag: Lena Odgaard Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn Vi håber, at du har nydt at lytte med. Og som altid er du meget velkommen til at skrive til os med ideer, kritik eller alt muligt andet. Kontakt os…
I dette afsnit undersøger BYLYD, hvad det egentlig vil sige at ‘høre hjemme’. Mød litteraten Martin Baake Hansen, der fortæller om sammenhængen mellem hjem og nostalgi, og arkitekten Anne Pind, der blev husvild efter en voldsom vandskade. Hvad vil det sige at høre hjemme - hvis man overhovedet kan det? Måske er det de mennesker, du bor sammen med. Måske er det byen. Duften af mormor, der hænger i tapetet, rummenes struktur og fordeling eller plakaterne, der pryder væggene. Og hvad sker der egentlig, hvis du pludselig mister dit hjem? Hjemmet er mere relevant end nogensinde, ikke mindst set i lyset af den voksende flygtningekrise, hvor millioner af mennesker tvinges til at forlade deres hjemland på grund af krig og ødelæggelse. Men også fordi antallet af især unge hjemløse stiger markant, både herhjemme og i udlandet. De fleste bliver tvunget til det, men der er i de senere år også opstået en bevægelse blandt unge, der aktivt vælger hjemmet i konventionel forstand fra og rejser efter de milde vinde i stedet. I BYLYD #7 forklarer Martin Baake Hansen begrebet "Nostrofobi", der definerer en afsky mod eget kulturelt ophav og alt hvad der knytter sig til det. Han bruger det til at belyse Hertha Müllers storbynomade, der defilerer på byens glatte underlag uden nogensinde at lade sig falde til og slå rødder. Det er ikke nødvendigvis intentionen for personerne i denne fremragende lille webdoku fra The New Yorker, men vi synes alligevel du skal se den. P1 har også kastet sig over temaet om hjemløshed, og i featuren "Hjemløs ungdom" tegnes et stærkt og personligt portræt af mennesker, der kæmper. Den udstiller samtidig et grelt hul i det danske socialsystem og sætter en tyk streg under, at behovet for skæve og fleksible akutboliger er mere aktuelt end nogensinde. Og apropos P1 så har BYLYD haft fornøjelsen af at være en tur forbi P1 Podcaster, hvor Kristoffer Friis og Tobias Moe sætter ord på, hvorfor vi elsker at lave radio om by og arkitektur. Lyt med her Husk, at vi på redaktionen altid er meget interesserede i input fra vores lyttere. Så hvis du har ideer eller kritik, så tøv ikke med at sende os en mail - eller giv din mening til kende på facebook Tilrettelæggelse: Tobias Moe og Maiken Vibe Bauer Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Indslag med Anne Pind blev produceret af Maiken Vibe Bauer. Redaktionen er: Tobias Moe, Maiken Vibe Bauer, Niels Bjørn og Kristoffer Friis. Stor tak til Barbara Thybo for research og sparring. Udsendelsen blev bragt første gang d. 22. december 2015…
Brugen af fotodelings-app'en Instagram er eksploderet. Arkitektur, bygninger og livet i byen er i fokus, når danskerne deler deres private billeder på Instagram. BYLYD #6 handler om brugen af Instagram i byen. @kfriis har mødt tre af de instagrammere - @gittestark @sidselhartlev @sondergaard - som har specialiseret sig i at udstille sig selv og byen på måder, der har givet dem titusindvis af followers på Instagram, nye sociale oplevelser og endda et parforhold. Og et nyt blik på byen. OM BYLYD#6 Vært og tilrettelægger: Kristoffer Friis Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktion: Niels Bjørn, Tobias Moe, Maiken Bauer og Kristoffer Friis Udsendelsen blev bragt første gang d. 8. oktober 2015…
Irmabyen er Rødovres nyeste bydel, udviklet massivt de seneste år med boliger i mange forskellige typer og med så stor efterspørgsel, at folk ikke alene har sovet i kø for at blive skrevet op men endda betalt studerende for at sove i kø for dem, fortæller stadsarkitekt Bjarne Rieckmann med et smil. Irmabyen er udviklet af en privat developer, som opkøbte Irmas gamle hovedsæde, kaffetårn og lager og har omdannet det til et nye boligområde. Så stor efterspørgsel er usædvanlig for Rødovre, men det er ikke usædvanligt at nye boliger hurtigt sælges. Rødovre er en del af hovedstadsområdet og mærker som alle andre kommuner i regionen den urbanisering, som præger hele landet, hvor de større byer oplever tilflytning, mens de små steder har vanskeligt ved at holde på borgerne. At Rødovre som en omegnskommune har en stadsarkitekt er usædvanligt. Faktisk er Rødovre den eneste af landets otte kommuner med en stadsarkitekt, som varetager jobbet for, hvad man med et københavnerblik kan kalde en omegnskommune. Det gør Bjarne Rieckmanns job usædvanligt. Han er den stadsarkitekt i landet, som har siddet længst. Han fik hvervet i 2006 og har siden sørget for både at sikre høj kvalitet i det, som bygges, og en strategisk retning på de store udviklingstræk. Bjarne Rieckmann er opvokset på Frederiksberg og syntes som barn og ung, at omegnskommuner som Søborg og Rødovre var ufatteligt langt ude og kedelige steder. I dag bor han i Søborg og arbejder i Rødovre og har skiftet holdning. Alligevel er der noget af det, Frederiksberg kan, som han forsøger at tage med til Rødovre. Det gælder især nogle klare og skønne byrum, der er klart afgrænsede og giver identitet og liv. Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer…
Ved studiestart i 2019 var der for første gang i mange år ingen kritiske artikler om unge, der skulle begynde på en uddannelse i Aarhus og ikke havde noget sted at bo. De seneste år er der bygget masser af ungdoms- og kollegieboliger, og stadsarkitekt Stephen Willacy er stolt over, at byen nu kan sikre husly til alle. Aarhus er i den grad ungdommens by. For første gang er der i september 2019 målt en dansk bydel, hvor over 50% af indbyggerne er unge mellem 18 og 29. Det gælder i den centrale bydel, 8000 C. Men også andre aldersgrupper bliver der flere af. 5000 nye borgere vokser Aarhus med hvert eneste år, og det giver byen en særlig opgave: Hvor skal de alle bo og arbejde? Hvordan finansieres skoler, idrætsfaciliteter og plejehjem til alle de nye borgere? Og det, som er stadsarkitekt Stephen Willacys fokus: Hvordan skal Aarhus by og hele kommunen udvikles, så de mange nye borgere ikke alene får tag over hovedet, men så der skabes de bedst mulige forudsætninger for gode liv og stærke lokalområder? Stephen Willacy er optaget af, at der ikke drives rovdrift på Aarhus’ skønne naturområder, og af at alt det nye byggeri opføres som fortætning på kloge måder. Han har haft byrådet med på studietur til Canada for at se på gode eksempler og er blandt andet kommet hjem med tanker om, at parcelhusområder kan fortættes på den måde, at der bygges et ekstra hus på hver parcelhusgrund. Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer…
Frederiksberg Kommune ligner ikke nogen anden i Danmark. Frederiksberg er omgivet af by hele vejen rundt, og endda af en enkelt by, nemlig København, som Frederiksbergs stadsarkitekt Claus Sivager med et grin kalder “omegnskommunen”. Samtidig er Frederiksberg ikke hoppet på den togvogn, som ellers gælder i resten af landet, nemlig kampen om at få flere borgere i den skattebetalende alder. Frederiksberg er så attraktivt et bo- og arbejdssted, at de kommer helt af sig selv. Hvad giver det af muligheder og udfordringer for stadsarkitekten? Hvad er de vigtige dagsordner for byens videre udvikling, og hvordan varetager Claus Sivager den opgave? Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer…
Da Lisbet Wolters fik jobbet som stadsarkitekt i Vejle i 2015, lavede hun en liste til sig selv med alle fordommene om, hvordan det var at arbejde i en kommune. Hun kom fra et job som partner på Aarstiderne Arkitekter med masser af rejsedage, stort personaleansvar og mange projekter af gangen. Og hun frygtede at komme ind i en langsom og træg maskine. Hun lovede sig selv at tage listen frem efter et år og kigge på den. Hvis hendes fordomme holdt stik, ville hun sige stadsarkitektjobbet op igen. Det er fire år siden, Lisbet Wolters skrev listen, og hun sidder stadig i stolen - nu som en begejstret stadsarkitekt, glad for mulighederne for at præge byens og hele kommunens udvikling. Lisbet Wolters er en af kun otte stadsarkitekter i Danmark. Det vil sige, at kun otte ud af Danmarks 98 kommuner har valgt at ansætte en stadsarkitekt. Hvorfor er det sådan? Er det vanskeligt at vise, om stadsarkitekter tilfører værdi, om de er deres penge værd, så at sige? Eller handler det om magt og hvem der skal styre byernes udvikling? I denne serie sætter BYLYD fokus på stadsarkitekterne, deres arbejde og de forskellige roller, de har i de otte kommuner. Hvad laver de? Hvad er de optaget af? Og hvordan agerer de i de store og komplekse sammenhænge mellem politikere, embedsværk, bygherrer og byens borgere? Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer…
B
BYLYD
Hvad gør en bygning værd at bevare? Og kan man frede en fortælling? De spørgsmål er omdrejningspunktet for denne udgave af BYLYD, hvor vi bla. besøger Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Astrid Noacks Atelier i Københavns Nordvestkvarter. "Det er en rædsel fra '60erne. Riv den ned!" Sådan nogenlunde lød det fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, da han i dagbladet Politiken tidligere på året foreslog at rive Vikingeskibsmuseet i Roskilde ned. I stedet for at bruge mange millioner kroner på en planlagt renovering, ønsker han at udskrive en international arkitektkonkurrence og opføre et nyt museum i 'vikingestil'. Dét forslag har bragt mange arkitekter helt ud af fatning, da der hersker en generel forståelse i faget af, at Erik Christian Sørensens ikoniske betonbygning fra 1969 er et hovedværk i dansk brutalisme. Som reaktion på DF's forslag sagde arkitekturprofessor Christoffer Harlang følgende, også til Politiken LÆS OGSÅ: Hvis vi havde lavet udsendelsen om bevaringsværdighed for et halvt år siden, så havde vi helt sikkert taget udstillingsrækken "Heritage is commoning" , skabt i forbindelse med Golden Days Festival af K-O-N-T-O på Astrid Noacks Atelier. En af installationerne blev udgjort af den danske billedkunstner og filminstruktør Masar Sohails "The Republic of T.M.", en kritisk film om nationalstaten, som du kan læse en glimrende analyse af på netavisen Netudgaven. Tilrettelagt af: Niels Bjørn, Tobias Moe og Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer Indslag: Anne Neimann Clement og Tobias Moe Tak til: Akademisk Arkitektforening, Dreyers Fond, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Schubertselskabet, Astrid Noacks Atelier og foreningen ANA, Boris Brorman, Sara Hamming. Udsendelsen blev bragt første gang d. 28. april 2016…
I andet afsnit af JACOBS SLUM stiller Kasper Jacek spørgsmålet: Hvad er slum? Mange tidlige beskrivelser fra USA og Europa beskriver slummen som et intenst sted, der nærmest overfaldt sanserne. Slummen var præget af tung, ildelugtende og stillestående luft, af mudder og af mørke. For Jacob A. Riis var slummen forbundet med den type byggeri, der hed The Tenement House, eller på dansk: lejekasernen. For ham var lejekasernen lig med slum, og slummen lig med lejekasernen. Derfor handler andet afsnit i podcastserien om Jacobs slum om lejekasernen, som Jacob A. Riis under et foredrag i 1895 for “djævlens moderne opfindelse”. OM JACOBS SLUM Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: Jacob Holdt. Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Manushjælp: Niels Bjørn. Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven.…
I tredje afsnit af podcastserien JACOBS SLUM om den danske reporter og fotograf Jacob A.Riisdykker vi ned i litteraturen, journalistikken og rapporterne, der beskrev New Yorks slum. Vi ser nærmere på det spørgsmål, der meldte sig med slummens tilsynekomst: Hvem boede her? Og hvad gjorde det ved mennesker at bo under så usle forhold? Som Jacob A. Riis selv, var beboerne i New York City kommet fra landområderne til de store industribyer eller ankommet med båd til USAs håbefulde kyster. Indtil nu havde de fleste levet en tilværelse, som var usynlig for den mere velstillede klasse. Mennesker med penge vidste ganske simpelt ikke, hvordan "den anden halvdel levede". OM JACOBS SLUM: Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: J acob Holdt . Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Manushjælp: Niels Bjørn. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Se mere på http://jacobsslum.dk…
B
BYLYD
1 #29 BYLYD om Psykogeografi 1:02:05
1:02:05
Αναπαραγωγή αργότερα
Αναπαραγωγή αργότερα
Λίστες
Like
Liked
1:02:05Uanset hvor du er, modtager din krop påvirkninger fra dine omgivelser. Det fysiske miljø omkring dig påvirker dine tanker, følelser og handlinger. I mange år har det været et mysterium, præcist hvad der sker, og hvordan. Men i dag finder forskere nye metoder til at måle på arkitekturens og byens påvirkning af mennesker. Og begynder at kunne forklare en række sammenhænge mellem det fysiske miljø, individet og det sociale miljø. BYLYD er rejst over Atlanten for at besøge to canadiere, som udvikler nye metoder til at måle menneskers reaktioner på det fysiske miljø. Foto: Charles Montgomery på stranden i Florida. Charles Montgomery er forfatter til bogen Happy City, som samler en del af den nyere forskning og empiri om, hvilke typer af arkitektur og bydesign, der giver god by for mennesker. Om BYLYD#29 Tilrettelæggelse, produktion og klip: Niels Bjørn Mix og lyd: Maiken Vibe Bauer Redaktion: Niels Bjørn, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe Musik: Under suspicion, Lee Rosevere, Music for podcast vol. 2…
B
BYLYD
1 #28 BYLYD On Water (I Københavns Kanal) 1:06:26
1:06:26
Αναπαραγωγή αργότερα
Αναπαραγωγή αργότερα
Λίστες
Like
Liked
1:06:26Lige siden København blev født for 850 år siden, har havnen været omdrejningspunkt for udviklingen. Det gælder også i dag, hvor grundsalget i havnen financierer metro-byggeriet og symboliserer København som en af verdens mest liveable cities. Men er Københavns Havn druknet i sin egen succes? Er kvadratmeterne blevet så dyre, at bykvalitet og fælles rum fortrænges af kønsløst developerbyggeri? Det er nogle af de ting, vi diskuterer i denne udgave af BYLYD - on Water, som oprindeligt er lavet som en havnerundfart i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen CPH:Dox. Om BYLYD#28 Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer og Tobias Moe, Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Musik: Beautiful Burning World Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. Foto: Adrian Täckman BYLYD on Water er lavet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.…
At tænke menneskets behov ind i arkitekturen burde vel være naturgivent. Men det var det ikke i 1970erne, dengang Ingrid Gehl skrev bogen "Bomiljø". Heri opstiller hun otte basale behov, som mennesket har i relation til det byggede miljø. Bogen blev en bestseller og blev udgivet i 20.000 eksemplarer - men er siden blevet glemt. Alligevel kalder vært Niels Bjørn den i udsendelsen for 'den mest indflydelsesrige bog i dansk arkitektur', og det skyldes selvfølgelig den store indflydelse som Ingrids tanker har haft på ægtemanden Jan Gehls arbejde. I udsendelsen opsøger Niels Bjørn Ingrid Gehl for at høre om hendes syn på bogen i dag, og han tager en tur til Toronto for at tale med professor Colin Ellard, der ligeledes arbejder i krydsfeltet mellem psykologi og arkitektur. Om BYLYD#27 Tilrettelæggelse: Niels Bjørn Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktion: Tobias Moe, Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn Musik: Beautiful Burning World…
Tredje og sidste del i vores serie om segregering. Verdens byer - og ikke mindst København - bliver mere og mere opdelte. Afstanden mellem rig og fattig vokser, og det har konsekvenser, blandt andet for ulighed i sundhed. De fattigste dør simpelthen tidligere end de rigeste. Vi mister sammenhængskraft og forståelse for hinandens forskelligheder. Og så er det et problem for den økonomiske udvikling, fortæller Frans Clemmesen, cheføkonom i BL: "Man har også brug for skolelærere, politi og rengøringspersonale. Det begrænser de økonomiske muligheder, at man får et meget monopoliseret arbejdsmarked i de store byer." Er segregeringen et uundgåeligt resultat af markedets udvikling over de sidste årtier? Eller er det et udtryk for aktive politiske beslutninger, og at vi så at sige ligger, som vi har redt? Det er grundspørgsmålet for denne udgave af BYLYD. Lyt til de to første afsnit i serien om segregering: #24 Om ejerskab og #25 i Stofindtagelsesrummet Alle tre afsnit er tilrettelagt af Maiken Vibe Bauer, Niels Bjørn og Tobias Moe . Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.…
B
BYLYD
1 #25 BYLYD i stofindtagelsesrummet 1:02:26
1:02:26
Αναπαραγωγή αργότερα
Αναπαραγωγή αργότερα
Λίστες
Like
Liked
1:02:26Nordens største stofindtagelsesrum, H17, åbnede i Kødbyen på Vesterbro i august 2016. Et område, som ellers har gennemgået en kraftig gentrificering. Kunstgallerier, restauranter og klubber er rykket ind og står i skarp kontrast til stofbrugernes virkelighed. Hvilke designgreb skal der til indendørs for at give rummet de nødvendige funktioner? Og hvordan etableres relationerne udendørs, så kunstnere, restaurantgæster og stofbrugere kan færdes side om side, trygt og værdigt. Udsendelsen er tilrettelagt af Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn og er anden del i vores segregeringsserie. Hør den første udsendelse om ejerkonstruktionernes betydning for Københavns udvikling her: #24 BYLYD om ejerskab Omdannelsen af H17 fra pakhus til stofindtagelsesrum er skabt af PLH Arkitekter , som vi også har lånt billedet i toppen af. Det er taget af fotograf Torben Eskerod - klik her for at se flere billeder af projektet. Om BYLYD#25 Tilrettelæggelse: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.…
Tag med til Quito, Equador, hvor indbyggerne lever med en latent risiko for jordskælv. Hør, hvorfor Vejle har Europas første resiliens-strategi, og hvad en spontant opstået gadekiosk kan gøre for bymiljøet i Hong Kong. I BYLYD om resiliens. Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Turen til UN Habitat i Quito er støttet af Danidas Oplysningsbevilling.…
B
BYLYD
1 #24 BYLYD om Ejerskab 1:01:41
1:01:41
Αναπαραγωγή αργότερα
Αναπαραγωγή αργότερα
Λίστες
Like
Liked
1:01:41Skal byen være en pengemaskine? I København forvaltes størstedelen af de offentlige grunde gennem udviklingsselskabet By&Havn . Et selskab, der er født med en milliardgæld for metroen - og derfor har til opdrag at sælge grundene så dyrt som muligt. Det skaber en boligfanatisme, mener arkitekt og ph.d.-stipendiat Kasper Lægring. Men Socialdemokraternes boligordfører Kaare Dybvad melder hus forbi og kalder kritikken for "uprioriteret". Vi tager debatten i studiet, og på gaden beskriver byrådgiver Søren Møller Christensen ejerskabskonstruktionernes konsekvenser for bykvaliteten. SERIE OM SEGREGERING Afsnittet her er en del af en serie om segregering, hvor BYLYD om ejerskab er første afsnit. Senere i efteråret kommer en feature om Københavns nye stofindtagelsesrum på Vesterbro - og til sidst en udsendelse, som fokuserer på den voksende skævvridning af byen. Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.…
Det er måske ikke noget, man tænker over i hverdagen. Men håndteringen af menneskelige affaldsstoffer har og har haft en hel afgørende betydning for udviklingen af den velfungerende storby, som vi kender den i dag. Men hvordan står det til eksempelvis med de københavnske kloakker? Og hvad gør man i Syd, hvor byer vokser så hurtigt, at der hverken er tid eller råd til at anlægge kloakrør under jorden? Det er nogle af de spørgsmål, som BYLYD kredser om denne gang. Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.…
Καλώς ήλθατε στο Player FM!
Το FM Player σαρώνει τον ιστό για podcasts υψηλής ποιότητας για να απολαύσετε αυτή τη στιγμή. Είναι η καλύτερη εφαρμογή podcast και λειτουργεί σε Android, iPhone και στον ιστό. Εγγραφή για συγχρονισμό συνδρομών σε όλες τις συσκευές.