Arktiske Historier er en historisk podcast om Danmarks møde med Grønland og Arktis gennem 300 år. Udsendt af Arktisk Institut.
…
continue reading
Observatoriet er en forskningspodcast fra UiT Norges arktiske universitet. Podcasten blir lansert i 2018, i forbindelse med 50-årsjubileet til universitetet. Gjennom 50 uker kan du bli kjent med 50 forskere ved UiT, sammen med programlederne Marit Anne Hauan og Geir Hevnskjel Ringvold. Les mer på uit.no/50
…
continue reading
Miksi toinen maailmansota levisi arktiselle alueelle? Miten sota muutti siviilien arkea Pohjois-Suomessa ja kuinka sotavankeja todellisuudessa kohdeltiin? Entä miten sodan jäljet näkyvät näillä alueilla nykypäivänä? Arktisten sotien kaiut on nuorten tutkijoiden, Aleksi Rikkisen ja Emil Kastehelmen, luotsaama podcast, joka jatkaa siitä, mihin dokumenttisarja Vaietut arktiset sodat jäi. Kymmenosainen podcast-sarja tarkastelee toisen maailmansodan aikaisia, Suomeen ja pohjoiseen Fennoskandiaan ...
…
continue reading
UiT Norges arktiske universitet er nordområdenes største utdannings- og forskningsinstitusjon med studiesteder i Tromsø, Alta, Narvik, Harstad, Hammerfest, Kirkenes, Bodø, Bardufoss, Mo i Rana og Svalbard. UiT er et breddeuniversitet som bidrar til en kunnskapsbasert utvikling regionalt, nasjonalt og internasjonalt. Vi skal utnytte vår sentrale beliggenhet i nordområdene, vår faglige bredde og kvalitet og våre tverrfaglige fortrinn til å møte fremtidens utfordringer. Les mer på vår nettside: ...
…
continue reading
Sota oli päättynyt. Lappi oli raunioina ja useat paikalliset joutuivat aloittamaan uuden elämän rakentamisen täysin tyhjästä. Materiaalisen tuhon lisäksi sota vaurioitti vakavasti muun muassa saamelaisten kulttuuria, ja samalla sen sulautuminen suomalaiseen valtakulttuuriin nopeutui huomattavasti.Vielä tänä päivänä Suomen Lapissa ja Pohjois-Norjass…
…
continue reading
Toinen maailmansota oli loppumassa ja Hitler elätteli vielä toiveita Saksan selviytymisestä. Saksa halusi pitää Norjan hallussaan, joten saksalaisjoukot rakensivat Lyngen-linjan puolustusaseman Pohjois-Norjaan.Huhtikuussa 1945 Siilasvuo ilmoitti, että saksalaiset olivat poistuneet Suomesta ja toinen maailmansota oli Suomen osalta päättynyt. Saksala…
…
continue reading
Neuvostoliitto halusi Petsamon alueen takaisin hallintaansa ja käynnisti pohjoisen alueen kaikkien aikojen suurimman taistelun, Petsamo-Kirkkoniemen suurhyökkäyksen. Saksa oli löytänyt uuden nikkelin lähteen Itävallasta, joten se vetäytyi Petsamosta ja tuhosi kaivoksen perusteellisesti.Käsivarren suunnalla suomalaiset yrittivät ajaa saksalaisia ulo…
…
continue reading
Saksa aavisti Suomen rauhantunnustelut Neuvostoliiton kanssa ja valmisteli vetäytymis- ja puolustussuunnitelmia pohjoisessa. Saksan asevoimille elintärkeä Petsamon nikkelikaivos oli pidettävä hinnalla millä hyvänsä. Neuvostoliitto ja Suomi solmivat rauhan, ja Suomi siirtyi liittoutuneiden puolelle. Rauhanehtojen mukaan Suomen oli karkotettava saksa…
…
continue reading
Lapin erämaa kuritti saksalaissotilaita. Pohjoisen kehittymätön infrastruktuuri ja karut olosuhteet ajoivat sotilaat juopottelemaan. Myös Suomeen tuotujen sotavankien kohtelu oli kyseenalaista. Kymmenet tuhannet sotavangit rakensivat Lapin infrastruktuuria epäinhimillisissä olosuhteissa. Vankien kohtelu ja rangaistukset suututtivat siviiliväestöä, …
…
continue reading
Saksalaiset eivät pärjänneet Lapin erämaaolosuhteissa ja suomalaiset sotilaat opastivat joukkoja. Kesäinen helvetti koetteli myös suomalaisia. Kiestingin armoton mottitaistelu aiheutti tuntuvia tappioita saksalaisten epäonnistuttua etenemisessään. Suomen sotilaallinen johto huomasi Saksan sotakoneiston yskimisen, mikä viilensi valtioiden välejä.Epä…
…
continue reading
Saksan armeijan massiiviset joukot käynnistivät operaatio Barbarossan Lapissa. Joukkojen saapuminen pohjoiseen aiheutti paikallisessa väestössä hämmennystä, mutta myös turvallisuuden tunnetta. Siviilit ja sotilaat kehittivät uusia keinoja niin kommunikointiin kuin yhteiseloon, mikä ei sujunut aina ongelmitta.Saksalais- ja suomalaisjoukot lähtivät p…
…
continue reading
Rauhan myötä taistelut Neuvostoliiton ja Suomen välillä olivat keskeytyneet, mutta pelko itänaapurin uudesta hyökkäyksestä oli läsnä. Suomi alkoi lähentyä Saksan kanssa, ja saksalaiset löysivät uusia intressejä Suomen tukemiselle. Tilanne muutti myös suomalaisen siviiliväestön suhtautumista saksalaisiin.Joulukuussa 1940 Saksan operaatio Barbarossan…
…
continue reading
Suomen tilanne talvisodassa oli heikko, ja Neuvostoliitto eteni yhä syvemmälle varsinkin Pohjois-Suomessa. Ulkomailta saapui vapaaehtoisia joukkoja ja varusteapua, mutta avunanto ei ollut täysin vilpitöntä. Myös joukkojen ja varusteiden epätasaisuus sekä logistiikka aiheuttivat haasteita Suomelle.Suomi suostui pakon edessä rauhaan, ja kaukaa tullei…
…
continue reading
Arktisten sotien kaiut -podcastin ensimmäisessä osassa syvennytään sodan alkuvaiheisiin ja tarkastellaan, mikä merkitys Petsamon alueella oli sodassa. Jaksossa avataan myös Lapin ryhmän komentajana toimineen, räiskyvän ”kapinakenraalin” Kurt Martti Walleniuksen persoonaa, joka aiheutti ristiriitoja ja herätti jopa maailmanlaajuista huomiota.Suomen …
…
continue reading
Sunne valg for alle - innsikt gir bedre folkehelseDet er noe å nå ut med budskapet? Men hvordan formidle slik at en også når inn?Medvirkende:Torkjell SandangerSarah RosenbaumJo RøslienProgramleder: Audun HetlandΑπό τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Sunne valg for alle - innsikt gir bedre folkehelseHvordan formidle et budskap slik at folk forstår?Medvirkende: Torkjell SandangerSarah RosenbaumJo RøslienProgramleder: Audun HetlandΑπό τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Grønland er som resten af verden ramt af corona-pandemien. Men coronavirussen er blot en af mange sygdomme, som har hærget landet. I denne episode fortæller vi om Grønlands unikke epidemihistorie. Vi går tæt på koppe-epidemien i 1733-34, som truede med at udslette Inuit i Grønland, og blev begyndelsen til enden på Hans Egedes missionsarbejde. Vi ta…
…
continue reading
Et barn er født i Betlehem.En nordnorsk folkemelodi til den kjente julesalmen.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Joiken Orbin er en sørgmodig joikemelodi til et foreldreløst barn.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Armon lapsetDen kanskje mest kjente kvenske salmen.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Armon lapsetDen kanskje mest kjente kvenske salmen.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Armon lapsetDen kanskje mest kjente kvenske salmen.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Armon lapsetDen kanskje mest kjente kvenske salmen.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Bruremarsj fra Sørfold. Spilt av Knut Erik Sundquist og Nils A. Mortensen.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Slått fra Bjarkøy. Spilt av Knut Erik Sundquist og Nils A. MortensenΑπό τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Havella joiket av Brita Gaup, Eiby. Opptak Ola Graff 1988.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Hva er de beste metodene for å besvare samfunnsfaglige spørsmål? Ulike fag vil velge ulike metoder for å tilnærme seg samme spørsmål, men hva er forskjellene? I denne episoden av podcasten "Gators metode" diskuterer ansatte innenfor ulike fagretninger hvordan samfunnsfaglige spørsmål best kan besvares. Medvirkende: Camilla Brattland, Jonas Stein, U…
…
continue reading
Hva er de gode forskningsspørsmålene i ulike samfunnsfag? I denne episoden av podcasten "Gators metode" diskuterer ansatte innenfor ulike fagretninger hva som er gode forskningsspørsmål. Medvirkende: Camilla Brattland, førsteamanuensis i samfunnsplanlegging og kulturforståelse, Jonas Stein, førsteamanuensis i statsvitenskap, Unn-Doris K. Bæck, prof…
…
continue reading
Hva er studentenes erfaringer med kvantitativ metode, og hva er deres råd for å knekke koden? I episode 2 av podcasten "Gators metode" forteller studenter ved statsvitenskap og samfunnsplanlegging og kulturforståelse om hvordan de tilnærmet seg faget og hvilke løsninger de fant. Medvirkende: Marte Karoline Laundal, student i samfunnsplanlegging og …
…
continue reading
Hva er studentenes erfaringer med GIS, og hvordan har de fått bruk for GIS i studier og arbeidsliv? I denne episoden av "Gators metode" forteller studenter om sine erfaringer med hvordan de lærte seg GIS og hvordan de knakk koden i faget. Medvirkende: Signy Antoinette Killingmo, masterstudent i fiskeri- og havbruk, Bjørn Erik Hansen, vitenskapelig …
…
continue reading
Hva er GIS, og hvilke spørsmål kan det svare på? I denne episoden av "Gators metode" diskuteres ulike definisjoner av GIS og hvilke problemstillinger GIS kan hjelpe deg med å svare på. Medvirkende: Camilla Brattland, Kari Elida Eriksen, Bjørn Erik Hansen og journalist Svein Harald Lian.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Kan foreleserne lære av sine studenter, og hvordan lærer studenter best? I denne episoden av "Gators metode" diskuterer studenter og ansatte sine erfaringer med å lære seg samfunnsvitenskapelige metoder og hvilke læringsformer som fungerer best.Medvirkende: Camilla Brattland, Marcus Buck, Kristine Strøm, Øystein Solvang og journalist Svein Harald L…
…
continue reading
Hva er kvantitativ metode og hva slags spørsmål kan det svare på? Førsteamanuensis ved UiT, Marcus Buck, forteller om faget og dets utvikling til journalist Svein Harald Lian.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Sorgen og gleden. Sunget av Berit Norbakken.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Sunget av Ida Silåmo, Rana. Opptak ved Rachel Thomassen 1959.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Lulesamisk sang. Inga Karlsen, Drag. Opptak Ola Graff 2012.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Joiken Guovdageaidnu varra niibi er en gammel sjamanjoik som har levd i flere hundre år.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Joiken Guovdageaidnu varra niibi er en gammel sjamanjoik som har levd i flere hundre år.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Før fantes det joik til sola. Men det er mye godt forsvunnet nå. Og grunnen var nok først og fremst misjonærene som så det som hedensk.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Tenk Havøysund skal bygges, er ei revyvise fra like etter krigen om oppbygginga av Havøysund, og om hvor flott det ville bli.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
1
Tilleggsmelodi Anna Oskarsson, Tärnaby Joiker Mor Si Kristina Johansson. Opptak Sveriges Radio 1953
0:53
Sørsamisk joik er nesten utdødd. Den har en helt egen stil.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Nu går solen ned bak Vesterfjellets dale er ei sørgmodig kjærlighetsvise om svik og kjærlighetssorg, mellom en konfirmant og presten .Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Joik til Karen NilsenEn joik fra en sjøsamisk tradisjon om en gutt som prøvde å lokke ei jente.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
VilliiruusuEn vakker finsk-kvensk kjærlighetsvise.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
MålselvhallingenEn haling etter den eldste kjente spillemannen i Målselv, Sevat. Slåtten er nesten som en signaturmelodi for Målselv.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Ingen har så fager dotter så skjuraEn liten, leken barnesang nordfra om skjura.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Ingen har så fager dotter så skjuraEn liten, leken barnesang nordfra om skjura.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Ingen har så fager dotter så skjuraEn liten, leken barnesang nordfra om skjura.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Ei lita regle for å lære noen finske ord.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
En vakker joikemelodi som tilhørte den samiske kunstneren Áilluhaš.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Vignett for radioprogrammet På kirkebakken.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Melodien er etter spellemannen Sevald Bersvensen, kalt “Sevat”. Han var født i Rendalen 1806, men flyttet til Målselv.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Melodien er etter spellemannen Sevald Bersvensen, kalt “Sevat”. Han var født i Rendalen 1806, men flyttet til Målselv.Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading
Praksis og skikkethetsvurdering Lytt til podkastepisode om skikkethetsvurdering i praksis hvor instituttleder Nina og emneansvarlig Karen snakker med kontaktperson for skikkethetsarbeid Irene Sønvisen og tidligere student ved instituttet Skjalg Myrhaug. God lytting!Από τον UiT Norges arktiske universitet
…
continue reading