Player FM - Internet Radio Done Right
Checked 2M ago
Προστέθηκε πριν από six χρόνια
Το περιεχόμενο παρέχεται από το John G.. Όλο το περιεχόμενο podcast, συμπεριλαμβανομένων των επεισοδίων, των γραφικών και των περιγραφών podcast, μεταφορτώνεται και παρέχεται απευθείας από τον John G. ή τον συνεργάτη της πλατφόρμας podcast. Εάν πιστεύετε ότι κάποιος χρησιμοποιεί το έργο σας που προστατεύεται από πνευματικά δικαιώματα χωρίς την άδειά σας, μπορείτε να ακολουθήσετε τη διαδικασία που περιγράφεται εδώ https://el.player.fm/legal.
Player FM - Εφαρμογή podcast
Πηγαίνετε εκτός σύνδεσης με την εφαρμογή Player FM !
Πηγαίνετε εκτός σύνδεσης με την εφαρμογή Player FM !
MereMobil.dk, John G
Σήμανση όλων ότι έχουν ή δεν έχουν αναπαραχθεί ...
Manage series 2466110
Το περιεχόμενο παρέχεται από το John G.. Όλο το περιεχόμενο podcast, συμπεριλαμβανομένων των επεισοδίων, των γραφικών και των περιγραφών podcast, μεταφορτώνεται και παρέχεται απευθείας από τον John G. ή τον συνεργάτη της πλατφόρμας podcast. Εάν πιστεύετε ότι κάποιος χρησιμοποιεί το έργο σας που προστατεύεται από πνευματικά δικαιώματα χωρίς την άδειά σας, μπορείτε να ακολουθήσετε τη διαδικασία που περιγράφεται εδώ https://el.player.fm/legal.
Jeg taler om teknologi på dansk – techpodcast med John G. fra MereMobil.dk
…
continue reading
100 επεισόδια
Σήμανση όλων ότι έχουν ή δεν έχουν αναπαραχθεί ...
Manage series 2466110
Το περιεχόμενο παρέχεται από το John G.. Όλο το περιεχόμενο podcast, συμπεριλαμβανομένων των επεισοδίων, των γραφικών και των περιγραφών podcast, μεταφορτώνεται και παρέχεται απευθείας από τον John G. ή τον συνεργάτη της πλατφόρμας podcast. Εάν πιστεύετε ότι κάποιος χρησιμοποιεί το έργο σας που προστατεύεται από πνευματικά δικαιώματα χωρίς την άδειά σας, μπορείτε να ακολουθήσετε τη διαδικασία που περιγράφεται εδώ https://el.player.fm/legal.
Jeg taler om teknologi på dansk – techpodcast med John G. fra MereMobil.dk
…
continue reading
100 επεισόδια
Όλα τα επεισόδια
×PODCAST: Er 5G lige så godt som fiber? Lyt med når jeg fortæller de fascinerede detaljer om 5G-mobilnettet. https://open.spotify.com/episode/429ewImtBUu9uaSwnyEQsA?si=49dce3370dac4437 Når firmaer som YouSee (Nuuday / TDC Net) eller Norlys har investeret i stor infrastruktur på kablede internetforbindelser med fiber og COAX, hvilken interesse har de så i at opbygge et 5G-net med fiberlignende kapacitet? Altså et produkt der skal konkurrere med dem selv. Dette spørgsmål får du svaret på i denne podcastepisode. Eller hvad med: Er der et maksimalt antal samtidige brugere på en 5G-mast? Kan de alle få den samme hastighed? I denne episode kommer vi rundt om alle de detaljer, som er rare at kende til, når det er 5G-internet, man overvejer – eller blot har en interesse i at vide, hvordan fungerer. Min gæst er Johnny K. Olesen, som siden starten af MereMobil.dk, har bidraget med artikler, viden og indsigt i mobilnetværk. Og i øvrigt tak til Michael Andersen, som via en mail med spørgsmål til min tidligere episode om 5G-internet, har givet inspiration til denne episode om 5G-internet. Du finder den foregående 5G-episode her, eller i din podcastapp ved at søge ’meremobil’. Kig efter episodenavnet ”5G vs fiber”. Mere til historien Det næste store skifte inden for 5G bliver, når de danske teleselskaber skifter fra det nuværende non-standalone 5G til standalone 5G. Den nuværende 5G-version er i princippet blot en overbygning på 4G-nettet.…
PODCAST: Apple Watch Ultra 2 er et solidt ur, men det mangler wow-effekten. Hør min episode om Watch Ultra 2 her. https://open.spotify.com/episode/3AExWwLZZ6MNVTMeNzvaHP?si=639e67031ce54135 Apple Watch Ultra 2 er et stort og tungt ur, der ikke er for alle. Uret har et robust design med titaniumramme og orange knapper, som adskiller Ultra 2 fra de almindelige Apple Watch-modeller. Nogle af de fede funktioner er: Nødsirene med 86 dB lydstyrke Forbedret GPS med "brødkrumme"-funktion Dykkerfunktion med Oceanic+ app Nyt S9 SiP-chipset med bedre ydeevne "Tap"-funktion til besvarelse af opkald, pause af musik osv. 50% lysere skærm end Apple Watch Ultra. Ligesom de billigere modeller tilbyder Apple Watch Ultra 2 pulsmåling, EKG, blodets iltmætning, søvnmåling, motionsregistrering og mere. Ultra 2 har en bedre batterilevetid end almindelige Apple Watch-modeller og kan holde i to dage uden opladning. Apple Watch Ultra 2 er et godt valg for dig, der ønsker et robust ur med præcis GPS, dykkerfunktion og lang batterilevetid. Men prisen på 7.199 kroner (vejledende) er høj, og forgængeren fra 2022 kan være et bedre valg for de fleste. Aktuelle priser på Apple Watch Ultra 2 Herunder kan du se dagspriserne på Apple Watch Ultra 2. Vi henter priserne. Vent venligst ⏳Indlæses priserne ikke?Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik. let priceRunnerScript3208336696 = document.createElement("script");priceRunnerScript3208336696.src = "https://api.pricerunner.com/publisher-widgets/dk/product.js?productId=3208336696&widgetId=pr-product-widget-3208336696&offerLimit=3&onlyInStock=false&partnerId=adrunner_dk_meremobil&showRating=false";priceRunnerScript3208336696.async = true;document.body.append(priceRunnerScript3208336696); Mere til historien Her kan du se min video om Apple Watch Series 9.…
PODCAST: Skal du købe en ny telefon, hvis den gamle ikke længere opdateres? Her er svaret. https://open.spotify.com/episode/2KAk8Cc9AVu59YPz95yxP0?si=047110b41e57466b Du er glad for din telefon, som fungerer godt, men nu udsendes der ikke længere Android- og sikkerhedsopdateringer til den. Hvad gør du så? Jeg har behandlet dette spørgsmål i min podcast, hvor jeg taler om teknologi på dansk. En afstemning blandt lytterne viste en overvægt af folk, der mente, at de ville beholde telefonen og ikke var bekymret for sikkerheden. Jeg tænkte, om der er grund til bekymring… Efter en samtale med Samsungs danske chef, Claus Holm, blev jeg bekræftet i, at der ikke er grund til at smide telefonen ud, selvom den ikke bliver opdateret, og i øvrigt ellers fungerer fint. Du kan høre hele samtalen med Claus Holm og Samsung i afspilleren herover, på YouTube, eller ved at finde ‘meremobil’ i din podcastapp. Du lever uden den nyeste Android-version Softwareopdateringer kan deles op i følgende tre kategorier: Android-platformen Sikkerhedsdelen Apps Styresystemet, Android, er ikke det vigtigste punkt, når det handler om sikkerhed, fortæller Claus Holm fra Samsung. Du kan nok leve uden de nyeste designændringer og softwarenyheder i Android-platformen. Det er sikkerhedsopdateringerne, der er vigtigst. Det er her, at der typisk lappes huller af sikkerhedsmæssig karakter. Som det er lige nu, bliver de fleste telefoner sikkerhedsopdateret i længere tid (eller mindst lige så lang tid) som Android-delen. Apps kan i sig selv være et sikkerhedsproblem. I hvert fald hvis de ikke opdateres. Derfor bør du altid holde dine apps opdateret via Google Play-butikken, og i øvrigt kun have de apps installeret, som du rent faktisk anvender. Smid ikke telefonen ud! Hvis du vil skifte telefonen som følge af manglende opdateringer, så stop lige. Du skal ikke smide den på genbrugspladsen. I stedet bør du give telefonen nyt liv ved at sælge den f.eks. via brugtsalgsplatforme eller elektronikbutikker, som har speciale i brugt IT-udstyr, fortæller Samsung til MereMobil.dk. Sandsynligheden taler for, at telefonen sagtens kan skifte ejer mindst én gang – eller måske to. Sådan er meldingen også fra Asus. - ”Vi råder ikke til, at man smider sin velfungerende telefon ud, efter at den er stoppet med at modtage sikkerhedsopdateringer, men vi ønsker at vores brugere skal være opmærksomme på, at hvis de ønsker den højeste opnåelige sikkerhed, så findes det i telefoner der stadig modtager sikkerhedsopdateringer”, siger Regnar Jakobsen, Commercial Marketing Manager, Asus Nordic til MereMobil.dk. LÆS MERE: Fra 2025 skal din telefon opdateres i længere tid Dette bliver et problem Apps har en nedre grænse for, hvilke gamle Android-versioner der understøttes. Her er det særligt vigtigt for f.eks. bankapps og MitID, da disse har adgang til meget følsomme data. Efter den 28. maj 2024 vil MitID ikke kunne fungere på Android-telefoner med Android 9 eller ældre, og på iPhone kræves der minimum iOS 15. Dette er blot ét eksempel på, hvad der sker, når ens telefon bliver ældre. Den aktuelle Android-version er lige nu 14. MitID vil således fint fungere på telefoner, som er både 2, 3 og 4 år gamle. Mere til historien Fra sommeren 2025 skal telefoner, der sælges i EU, modtage softwareopdateringer i mindst fem år, fra de er taget af markedet. Her kan du læse mere om de nye EU-krav.…
PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer. https://open.spotify.com/episode/2YJEq88jWJsJAyZwgNKM94?si=6cad1a401bad4a06 Jeg tror, at 5G-routere bliver fremtidens internetforbindelse for mange. Simpelthen fordi dækningen bliver bedre og hastigheden meget højere. Desværre sælger teleselskaberne 5G-løsningerne med lidt for store løfter, som ikke altid holder i virkeligheden. Det er ikke helt så let at få et godt hul igennem, som de fortæller i reklamerne. Jeg har prøvet 5G-internet fra 3, Telia, Telenor og YouSee. Fælles for dem alle er, at når dækningen og signalerne er gode, så kører det ret godt. Jeg har i længere perioder anvendt mobilbaserede internetløsninger uden reelt at opleve en forskel i hverdagen. Vores sædvanlige brug af streaming film, musik, spil osv. kørte fejlfrit. LÆS MERE: Nyt Wi-Fi 7 system på vej i butikkerne Fiber på et falsk grundlag Jeg oplever, at mange køber fiberforbindelser, som de ikke har brug for. De tror, at “fiber” er løsningen på deres ustabile internet. Men det handler måske om noget helt andet f.eks. om routeren er optimalt placeret til at give god Wi-Fi dækning i hele boligen. Lyt med i episoden hvor jeg fortæller mere om 5G-internet, COAX (kabel-tv) og fiber. GUIDE: 3 ting du kan gøre for at forbedre dit internet derhjemme Mere til historien I episoden følger jeg også op på et tech-dilemma, som jeg rejste i episode 140. Desuden vender jeg tilbage til min datters første telefon.…
PODCAST: Jeg fortæller om OnePlus' nyeste modeller. Hør også når jeg overrasker Ida på 9 år med hendes første telefon. Lyt via Apple Podcasts, Spotify, Podimo samt i alle podcastapps. Søg efter 'MereMobil'. https://open.spotify.com/episode/5JyMLBX6XHswYrHWArKCTD?si=7ad426137ef942cf Min datter, Ida, på 9 år, har brændende ønsket sig en smartphone, men vi har holdt igen, da vi ikke mente, at det som sådan var nødvendigt. Nu er der sket noget temmelig trist i hendes og vores liv, som gør, at det er tiden. Hør hendes reaktion, når jeg overrasker hende med hendes første egen telefon. OnePlus 12 og OnePlus 12R er to helt nye telefoner, som netop nu kan købes i Danmark. Jeg anmelder telefonerne og fortæller, hvilken der er bedst, og hvilken du skal købe. Du kan her se min video om OnePlus 12. I episoden rejser jeg også et dilemma, som Michael sendte mig på mail. Hvis en telefon ikke længere softwareopdateres, men virker fint, skal den så udskiftes? Har du en mening om det? Skriv gerne en kommentar herunder. Send mig gerne en mail, hvis du har kommentarer eller input til podcasten. Mere til historien Et alternativ til OnePlus 12 er Samsung Galaxy S24+, som du kan læse testen af her.…
Mød Henrik, der blev hacket og smidt ud af Facebook. Hør, hvordan han genvandt kontrollen og adgangen til Facebook. https://open.spotify.com/episode/3TH7rM905Ye37mAy10MKb2?si=h3WPlyPCRZSb6PWG9bpFyw Jeg kender flere, som har mistet adgangen til Facebook. Uanset årsagen til udelukkelsen, har de aldrig fået deres Facebook-konto tilbage. Det store problem, når ens adgang er spærret, er, at der ingen hjælp er at hente hos Facebook-ejeren Meta. De såkaldte hjælpesider er faktisk ikke til hjælp og det er i hvert fald umuligt, at komme i kontakt med et ægte menneske. Eller er det? Jeg har fundet Henrik Malmgreen, der blev hacket, men efter noget tid fik adgang til sin konto igen. Det lykkedes endda Henrik at få ægte support fra Meta/Facebook. Hør hans historie her i episoden. Har du lignende oplevelser med de store techgiganter som Facebook og Google så skriv gerne en kommentar Henrik har beskrevet hans oplevelser i dette indlæg på tech-test.dk. I denne episode fortæller jeg også hovedkonklusionerne fra min anmeldelse af Samsung Galaxy S24+ og så er der lyttermails. Mere til historien Der er ikke så mange som tidligere, der bruger Facebook. Læs mere om Facebook-udviklingen her.…
PODCAST: Lyt med når vi anmelder Samsung Galaxy S24 Ultra, sætter fokus på, at TV 2 dropper snigpremierer og ser på faldgruber ved mobilkameraer. https://open.spotify.com/episode/6MYyyl5CVEeArRO0YgnWO6?si=-rEiZonSSju3XLiimmzhDw Samsungs nye topmodel er fyldt med AI, der rent faktisk giver mening, men det er også en forrygende god telefon med masser af power. Min techkollega Kim Vidkær har været i San Jose, Californien, for at prøve telefonen. I denne episode kan du høre hans allerførste indtryk, som de var kort efter han havde prøvet telefonen og AI-funktionerne for første gang. LÆS ANMELDELSEN: S24 Ultra er den intelligente smarrtphone Du får også vores samlede konklusion og vurdering af telefonen. Vagtlæger og mobilkameraer I denne episode fortæller jeg også om, hvilke faldgruber der kan være, når mobilkameraer anvendes ved f.eks. konsultationer hos lægevagten. Det udspringer af en podcastepisode fra Radio 4, hvor der sættes kritisk fokus på hvordan videokonsultationer benyttes af lægerne. Podcasten hedder "Intet at se". Desuden taler jeg lidt om piratdownload af film og serier i forbindelse med en stor ændring på TV 2 Play. Se testen af Samsung Galaxy S24 Ultra https://youtu.be/TLN8ceLrum4 Se flere techvideoer på dansk - følg gratis vores YouTube kanal Mere til historien I den næste episode taler jeg med Henrik, der blev hacket og lukket ude af Facebook. Det lykkedes ham dog, at komme på igen og give hackerne et spark bagi.…
PODCAST:Jeg anmelder den prisvenlige Samsung Galaxy S23 FE og taler om vi voksnes mobilopførsel. Galaxy S24 og lyttermail når jeg også. https://open.spotify.com/episode/4CvUTZC1AiC0WCeItADo9b?si=RdoyfmmxSaaH68-7h6eGgA Samsung Galaxy S24-serien er rundt om hjørnet, men her er en telefon, der henvender sig til dem, som vil have høj værdi for pengene. I denne episode kan du lytte til mine oplevelser med Samsung Galaxy S23 FE. Jeg kommer også ind på en personlig oplevelse, hvor vi voksnes mobilopførsel ikke ligesom imponerede. Reaktioner på podcasten og lytter mail, er der også blevet plads til. Jeg håber, at du vil lytte med. Kort om Galaxy S23 FE Samsung Galaxy S23 FE overraskede mig positivt, trods min skeptiske holdning til spinoff-modeller. Telefonen, selv med en Exynos-processor, leverede imponerende hastighed og forbliver kølig under brug. Kameraet tager fine billeder, og er især imponerende ved videostabilisering. Telefonen har glimrende skærmkvalitet, 120 Hz opdateringshastighed og kraftig lysstyrke. Batteritiden kan vare op til to døgn. Selvom opladningen er relativt langsom, kompenseres det delvist af trådløs opladning, en funktion, der normalt spares væk på billigere telefoner Galaxy S23 FE er IP68-certificeret og har Gorilla Glass 5-skærm. Telefonens ydeevne, kamera og batterilevetid gør den til en alt-i-en-løsning til en rimelig pris. Selvom den er lidt stor at holde i hånden, er det et godt køb med opdateringer i fire år. Samlet set er Samsung Galaxy S23 FE en topkarakter-telefon. Læs testen af Samsung Galaxy S23 FE og få flere detaljer ved at lytte til episoden. Mere til historien I den næste episode sætter jeg fokus på Samsung Galaxy S24 Ultra.…
M
MereMobil.dk, John G
BONUSEPISODE: Kom med bagved og hør om udstyret jeg bruger til podcasten. https://open.spotify.com/episode/1iYK1dNY1LJPv7gY96TsvY?si=O5R9HQROQIuIVDDNq1b6bA Anderz spurgte mig på min Facebook-side, hvilket udstyr jeg bruger til podcastproduktion. Spørgsmålet er interessant og kræver lidt mere end to linjer for at fortælle om udstyret. Derfor besluttede jeg, helt improviseret, at optage en bonusepisode. Udover udstyret fortæller jeg også en del om overvejelserne bag podcasten - hvor vi har været, og hvor vi er på vej hen. Lyt med, hvis du er nysgerrig og nørdet. Hvis du har spørgsmål, så skriv gerne en kommentar. MIT UDSTYR: Mikrofon: Shure MV7 Hovedtelefoner: Beyer Dynamic DT-770 Pro (32 ohm) Optager/mixer: Rødecaster Pro II Redigering: Davinci Resolve Studio / Adobe Audition…
PODCAST: Strømmen i mit hus gik. Hør historien om min egen dumhed. Jeg sætter også fokus på SMS-svindel. https://open.spotify.com/episode/19MCi0EOi5c8uH5K18K4NP?si=B3UPjO6qRlKhJoeNvgVj1g KLAK! Strømmen forsvandt i hele mit hus sent om aftenen. Fejlsøgningen i mørket gav intet resultat, og jeg måtte ringe til 'en voksen', også kendt som elektrikeren, næste morgen. Elektrikeren tog sig til hovedet (hvor dum kan man være, tænkte han nok). Fejlen blev fundet det mest overraskende sted, og hjælpen kom fra en uventet kant. I denne episode kan du høre mere om min tankeløse el-installation. Fokus på SMS-svindel Jeg fortæller også om teleselskabernes nyeste tiltag mod SMS-svindel. Min gæst er direktøren for Teleindustrien, Jakob Willer, der har forhandlet løsnigen på plads med branchen. Desværre er løsningen ikke bullet-proof, men det er et skridt i den rigtige retning. LÆS MERE: Ny antisvindel mod SMS-spoofing har huller Mere til historien Smid gerne en stemme på episoden. Kommentarer er også velkomne - send eventuelt en mail til johng@meremobil.dk.…
PODCAST: Bliv klogere på Årets Mobil 2023. Lyt med og hør mine første tanker om tech i 2024. https://open.spotify.com/episode/0rwGkQt4WRFKNjVCbx0uiF?si=WcD_Z-McSe2BdkRZGf1oZQ Årets Mobil 2023 er uden tvivl Google Pixel 8 Pro. Det er de dedikerede og teknologi-interesserede læsere af MereMobil.dk, der har udpeget Pixel 8 Pro som den ubestridte vinder. I denne episode af podcasten fra MereMobil.dk dykker jeg dybere ned i Pixel 8 Pro’s egenskaber. Du kan høre mine tanker om, hvorfor jeg tror, at denne telefon har vundet afstemningen. Jeg runder også listens top-3, som inkluderer de fede modeller Samsung Galaxy S23 Ultra og iPhone 15 Pro Max. Disse telefoner har hver især deres unikke styrker og har vist sig at være værdige konkurrenter til Pixel 8 Pro. Nu hvor 2024 er netop startet, ser jeg frem til de spændende technyheder, der er på vej. Jeg er særligt spændt på OnePlus 12 og OnePlus 12R, samt Samsung Galaxy S24-serien. LÆS MERE: Årets Mobil 2023 - vinderen er fundet Dette er episode 134 (sæson 11) af techpodcasten med John G., MereMobil.dk. Mere til historien I de næste episoder vil jeg eksperimentere med at optage video sammen ud lyden. Du kan se videoforsøget på vores YouTube-kanal.…
EP133: To vindere og en gennemgang af iMac, HomePod Mini, OnePlus Nord 3, Motorola Edge 40 Neo - samt en julehilsen. Årets sidste techpodcast på dansk blev en freestyle, men så kunne den til gengæld når at udkomme inden jul. Jeg runder året af med nogle af de seneste produktanmeldelser, hvor du får konklusionerne. Apple iMac 2023 Apple HomePod Mini OnePlus Nord 3 vs. Motorola Edge 40 Neo I denne episode finder jeg også to vindere i konkurrencen "Den mystiske lyd". Vinderne får direkte besked i mailboksen. Som et forsøg satte jeg et kamera op, da jeg optog episoden. Du kan derfor "se podcasten" herunder - eller her samt via YouTube-kanalen. Tak til dig og de mange, som har valgt at lytte til min podcast. Du finder min danske techpodcast på alle podcastapps, hvor du blot skal søge på "MereMobil". Forsøg: Se podcastepisoden https://youtu.be/gp_x4ocy0ro Mere til historien Hvis du har idéer til podcastemner i 2024 er du velkommen til at sende mig en mail.…
EP132: PlayStation, Nintendo og Xbox forsvinder som konsoller, forudser ekspert. Fremtidens gaming foregår i ’skyen’. Det har altid været sådan, at spilkonsoller eller gamingcomputere ikke kunne blive kraftige nok, hvis man ville trække de store spiltitler i optimal kvalitet. Dette er snart fortid, hvis man skal tro spilekspert og grundlægger af Pixel.tv Thomas Bense, som i årtier har fulgt gaming-markedet. -"Gaming går samme vej, som det er gået med musik og film. Det er allerede godt i gang," fortæller Thomas Bense. Vi skal vænne os til, at spil ikke længere er en fysisk vare, der købes på en skive. I stedet købes spillet online eller via en spil-streamingtjeneste. Spil på dit TV i stuen Langt fra alle spiludbydere er lige langt fremme med cloudgaming. Det vi ser lige nu er, at cloudgaming lever side om side med traditionelle spil på en konsol. Ens PlayStation bliver således ikke værdiløs, men får nye muligheder såsom cloud-gaming på konsollen, hvor du kan spille uden først at hente spillet. Det kan også lade sig gøre at spille PlayStation-spil via ens Windows-computere. Hos f.eks. Nintendo er der på Nintendo Switch adgang til et onlineunivers med en række klassiske spiltitler herunder Super Mario Bros, Donkey Kong og The Legend of Zelda. Microsoft er nok dem, som er længst fremme. Køber du et nyere Samsung-TV, kan du hente en Xbox-app og forbinde en Xbox-controller trådløst til skærmen. Direkte på TV-skærmen starter du spillet – uden en konsol, computer eller anden ekstern enhed. Xbox-cloudtjeneste findes også på Xbox-konsollen samt til f.eks. iPad via browseren. GAMING-GUIDE: Sådan undgår du at tømme kontoen Ikke én tjeneste til alt I lighed med streamingtjenester til film og serier, så findes der inden for cloudgaming ikke én tjeneste, som har alle spiltitler. Sonys eksklusive titler er ikke tilgængelig på Xbox og Nintendos klassikere kan du ikke spille på din PlayStation. Der er kun adgang til spillene så længe du betaler for tjenesterne. Til gengæld slipper du for at købe spillene enkeltvis. - "Det springende punkt er, hvem der har det bedste spilbibliotek. Kunderne skal vælge den tjeneste, som har de titler, som den enkelte ønsker. Der er ingen tvivl om, at over tid bliver konsollen overflødig", forklarer spilekspert Thomas Bense. Cloudgaming kræver ikke nogen vild internetforbindelse. Anbefalingen er, at man som minimum har 10 Mbit/s tilgængelig på mobilenheder og 20 Mbit/s på konsoller, computere og tablets, oplyser Microsoft. TEST: Er cloudgaming noget værd? Jeg har i en periode prøvet Xbox cloudgaming på et Samsung-TV fra 2022. Min skepsis var stor, da ikke kunne forestille mig, at den forholdsvis lille computer i skærmen, kunne trække andet end et tetris-lignende spil. Efter nogle uger er jeg overbevist. Det er imponerende, hvor godt spillene virker – og responsen fra controlleren er, som at sidde direkte på en konsol. Selv "skydespil" kører fejlfrit så længe netforbindelsen er stabil. Den største fordel er, at der blot vælges et spil, som efter ganske kort tid er klar på skærmen – uden at downloade. Opstarts- og downloadtiderne på en konsol synes jeg er noget af det mest irriterede, så cloudgaming er i den sammenhæng en kæmpe fordel. Mine børn på 6 og 9 år har hurtigt lært at betjene Xbox-appen på TV’et og så slipper vi for spilskiver, som bliver væk. Xbox-servicen er stadig i en testfase, men allerede nu, er den værd at prøve af. Xbox cloudgaming er stadig ret nyt, men jeg er ikke i tvivl om, at det her er fremtiden. Jeg er sikker på, at mange ikke spilnørder bliver kunder, netop fordi det er så let tilgængeligt. Så meget koster det Vil du have Xbox Game Pass Ultimate, hvor du kan bruge cloudgaming koster ned til 74,5 kroner om måneden (6 måneds abonnement). Du kan spille i skyen på udvalgte udgaver af iPhone, iPad og Macbook samt Windows-computere og Samsung smart-TV fra 2021 og fremefter.…
EP131: Moderne høreapparater er spækket med digital superteknologi, der giver dig superhørelse og funktioner som normalthørende vil misunde. Lyt med her og find ud af, hvor ENESTÅENDE moderne høreapparater er (Foto: Daria Kulkova) Briller er et socialt accepteret hjælpemiddel mod et synshandicap. Med høretab er det en anden sag. Mange forsøger at skjule høreapparaterne ved at lade håret vokse ned over ørerne, og ingen ønsker tillykke med det nye hjælpemiddel. Ærgerligt! Moderne høreapparater er nemlig enestående bittesmå computere, som er meget smartere end deres image. I dag forbindes de til en app på telefonen, hvor brugeren kan skrue op og ned for lyden og tilpasse akustikken til situationen; middagsbordsamtalen eller rockkoncerten. Der er også støjreduktion indbygget, så noget af støjen fra omgivelserne, kan sorteres fra. Dermed bliver det lettere at deltage i samtaler, steder hvor det larmer. Naturligvis er høreapparatet også et trådløst headset, så telefonsamtaler kan besvares. Nogle høreapparater kan retningsbestemmes, så kun lyden fra den, at du står foran, forstærkes – mon ikke nogen normalthørende vil misunde denne cocktailparty-funktion? - "Vi skal hjælpe med høretabet, men vi mener også, at vi skal give brugerne nogle ekstra fordele, for det synes vi, at de har fortjent", fortæller Thomas Olsgaard, chefingeniør i GN Resound, en af verdens største producenter af høreapparater, i vores techpodcast. GN Resound vil gerne gøre det mere "sexet" at bruge et hjælpemiddel mod høretab, da mange høreapparater ender i en skuffe uden at blive brugt. Typer af høretab Medfødt I forbindelse med sygdom eller medicin Aldersbetinget høretab Sådan starter et høretab Den mest udbredte type af høretab er aldersbetinget. Det ses oftest ved 60-årsalderen og starter med, at der bliver "færre fugle i haven" og det er vanskeligere at følge med i en samtale ved middagsbordet. Detaljer i ord kan også forsvinde, hvilket ender med, at man misforstår tingene. Det langt fra altid en selv, der lægger mærke til høretabet. Ens samlever og vennerne er nok de første, som opdager handicappet. Derefter kommer en lang periode, hvor du skal acceptere, at et høreapparat nok er nødvendigt. Stålører eller glasører Ikke alle personer kan tåle lige meget lyd, fortæller GN Resound. - "Vi ved fra forskning, at nogen har det vi kalder stålører. De kan tåle ret meget støj tilsyneladende uden at få væsentlige skader. Andre har glasører, hvor der ikke skal ret meget til, før de får hørelsen ødelagt," forklarer ingeniøren Thomas Olsgaard. Det kan ikke fastslås, hvem der tåler meget støj. Derfor handler det om at passe på hørelsen så længe som muligt. Myte: Ødelægger høj musik i headsets din hørelse? Siden den første Walkman i 1980’erne har vi hørt, at høj musik i headsets skader hørelsen. Dette er en sejlivet myte, som ikke passer. Da mange begyndte at anvende headsets, blev der forsket i konsekvenserne for hørelsen hos brugerne, da man forudså, at den høje musik direkte ind i ørerne, kunne blive et problem på længere sigt. Forskningen viste, at man reelt ikke skal være bekymret, da ’naturen’ hjælper os, inden det går galt. - "Når lyden begynder at genere, så skruer du selv ned for musikken. Det er ørets og hjernens egen forsvarsmekanisme. Derfor ser vi ikke de høreskader, som vi frygtede dengang", lyder det fra Thomas Olsgaard i GN. Generelt kan man sige, at hvis du efter musiklytning eller en koncert oplever ringen for ørerne, så har du været udsat for et problematisk lydniveau, der kan føre til høreskade. Smart-ure advarer mod skadelige støjniveauer Apple Watch har en funktion kaldet "Støj". Her måles støjen fra omgivelserne løbende. Hvis du i en periode på har opholdt dig steder, hvor støjen kan skade hørelsen, giver uret en advarsel. Med "Støj" kan du også se, hvor højt støjniveauet er lige nu, der hvor du er. Funktionen virker på Apple Watch Series 4 eller nyere modeller...…
DEL1: Streamer du film og serier ulovligt? Ja - mange gør, siger en undersøgelse. Jeg har set nærmere på filmpiraterne. Lyt med her. https://open.spotify.com/episode/2JhMVHST5euXUMbxrjZk9P?si=jTzx-oopSiCkE07Cn9ntvQ TEMA: PIRATERI I DANMARK | DEL 1 Hvor stort et problem er piratdownload af film og serier? Denne episode sætter fokus på film- og seriepiraterne, og dem som deler passwords til streamingtjenesterne Måske husker du 00'erne og den store deling af musik. Dengang var Spotify ikke en mulighed, og det kunne være svært at finde ens favoritmusik ét samlet sted. I dag har det fokus rykket sig. Vi har nu streamingtjenester med (næsten) alt musik, men med film og serier, er det anderledes. Deling af ens Netflix-login kan tolkes som ulovlig streaming. I hvert fald hvis man spørger Rettighedsalliancen. Det er dog ikke det eneste problem. Torrents findes stadig og bliver også brugt på en dansk hjemmeside, vi har fået adgang til. Vi har set på, hvem der henter ulovlige kopier af film - og vi har været i dialog med nogle af piraterne. INFO: Denne artikel er en del af vores dækning om ulovlig streaming og piratkopiering. Her finder du tidligere artikler for denne dækning. Del 1: Denne artikel du læser nu Del 2: Ulovlig tjeneste skaffer dig alt Del 3: Film og serier forsvinder fra streamingtjenesterne Del 4: 4K-streaming. Du bliver snydt! Så mange gør det Ifølge tal fra Dansk Erhverv er der god grund til at tage emnet op. I en undersøgelse fra 2020 ses, at 34 procent af danskerne har streamet eller downloadet ulovligt - på et eller andet tidspunkt. Heraf ligger 85 procent af indholdet i kategorien film og serier. Dette stemmer meget godt overens med at musik, er nemmere at tilgå via lovlige tjenester end tilfældet er med film. Samtidig mener 11 procent af danskerne, at det er i orden med streaming eller download. 23 procent har ikke har en klar holdning. Et overhængende flertal på 66 procent, mener ikke det er i orden, at hente ulovlige kopier. Dykker vi ned i tallene finder vi ud af, at der faktisk kun er 45 procent i aldersgruppen 18-29 år som ikke finder det acceptabelt. Det samme gør sig gældende med streaming eller download indenfor de seneste 12 måneder. Her har 12 procent af danskerne gjort det. Hele 41 procent af disse, i aldersgruppen 18-29 år, har brudt loven, viser undersøgelsen fra Dansk Erhverv. Rettighedsalliancen har tidligere fremlagt tal som viser, at 580.000 danskere har streamet eller downloadet ulovlige film eller serier inden for den seneste måned. Du skal købe flere streamingtjenester for at følge med Ulovlige downloads kan skyldes flere faktorer f.eks. økonomi. Det er nemlig ikke som med musik, hvor alle tjenester nærmest har alt. Indenfor film og serier er der rigtig stor forskel på, hvor man kan finde filmene. Vi har samlet nogle eksempler herunder. Vil du se Friends, er det kun på HBO Max og Top Gun Maverick findes udelukkende på TV 2 Play / SkyShowTIme. Du skal således købe flere tjenester for at se de film eller serier, som du gerne vil. Et andet eksempel er filmen Bamse fra 2022 endnu ikke findes på tjenesterne. Dette skyldes at der går noget tid inden den frigives som streaming. Ønsker man at se den inden, så skal den lejes eller købes. Her ligger prisen på henholdsvis 39 og 99 kroner. LÆS OGSÅ: Så mange danskere deler logins til streamingtjenesterne FILM OG SERIER FLYTTER: Det sejler rundt! En serie eller film bliver langt fra altid på én tjeneste, men flytter rundt mellem tjenesterne. Køber du f.eks. Netflix fordi du følger noget bestemt indhold, kan du ikke regne med, at indholdet bliver liggende. Tag f.eks. Coming To America. I marts i år var den på Netflix, SkyShowTime og Prime Video. I dag er den kun på SkyShowTIme. Så Længe Jeg Lever startede på HBO Max og er nu på TV 2 Play mens den nye Top Gun Maverick havde præmiere på SkyShowTime men findes i dag også hos TV 2 Play.…
Καλώς ήλθατε στο Player FM!
Το FM Player σαρώνει τον ιστό για podcasts υψηλής ποιότητας για να απολαύσετε αυτή τη στιγμή. Είναι η καλύτερη εφαρμογή podcast και λειτουργεί σε Android, iPhone και στον ιστό. Εγγραφή για συγχρονισμό συνδρομών σε όλες τις συσκευές.